Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Nyhedsstrengens hvem, hvad, hvor, hvornår?Set som konkrete begivenheder koncentrerer nyhedsstrengen sig om et par bestemte demonstrationer.Information refererer 17.marts til en demonstration på Christiansborg Slotsplads lørdagd.15.marts, som de grundet manglende søndagsudgave ikke har refereret tidligere, men ellers er detdemonstrationer 20. 21. og 22.marts, nyhedsstrengen udspiller sig om. Arenaen for disse demonstrationerer hovedsagligt Københavns gader og pladser, men d.20.marts er der fra samtidige demonstrationeri Århus, Odense og Aalborg, ligesom der også den 22.marts finder en demonstrationsted i Århus.Hvem nyhedsstrengens aktører er derimod ikke helt så entydig at beskrive, som nyhedernes hvadog hvor. Hovedaktørerne er oftest de demonstrerende, der dog gives en række forskellige benævnelserfra at blive beskrevet som en diffus masse, opgjort i antal tusinder, til at blive karakteriseret somalmindelige borgere, skolebørn, globale rødder, aktivister eller gamle hippier. Endvidere spiller enanden aktør en vigtig rolle, nemlig politiet, som er til stede i mere eller mindre aktiv form ved alledemonstrationerne. Endelig er der enkelte oppositionspolitikere fra folketinget som ved visse lejlighederoptræder som talere ved demonstrationerne. 282Måderne nyheder om antikrigsdemonstrationerne dækkes på er i høj grad som reportager og referaterfra demonstrationer, enkelte analyser om protestbevægelsernes betydning og ikke mindst et stortantal kommentarer og lederartikler.Nyhedsstrengen analyseret gennem nyhedsoptikkerneAktualitetPå mange punkter er der også for denne nyhedsstreng i høj grad tale om, at aktualiteten er implicit iavisernes mangesidede dækning af den overordnede nyhedshistorie om optakten og senere udbruddetaf krigen mod Irak. Ligeledes sættes tidspunktet for demonstrationen i samspil med lignendedemonstrationer andre steder i verden og samtidigheden med de første angreb i Bagdad.En oversigtnyhed fra Politikens forside kæder begivenhederne sammen ved at starte i Bagdad: Fåtimer efter at de første bomber ramte Bagdad, var demonstranter på gaden i protest mod Irakkrigenhvorefter der refereres om demonstrationer fra Australien og Kairo til adskillige europæiske landefor slutteligt at ende notitsen med ordenen: Herhjemme var der demonstrationer i flere byer, trafikkenblev stoppet adskillige steder i København og i aftes mødtes 3000 på Rådhuspladsen for at pro-282 Det er lidt i mangel af bedre, at jeg flere gang i denne nyhedsstreng vælger den noget ladede betegnelser ”folkelig”.Heri skal ikke forstås nogen form for jovialitet, oprindelighed eller popularitet, men som en distinktion for politiskeytringer og handlinger, der ikke udspringer fra det parlamentariske system, men fra græsrods- eller borgerniveau.218