Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

journalistikstanden og dennes rolle i krigstid, som man også kan genfinde i nutiden. Men samtidigter hans åbenlyse stillingstagen for Grækenland og hans medvirken i krigen som kongens kurer elementer,der langt fra kan siges at være i tråd med idealer og konventioner for moderne upartiskjournalistisk praksis. Cavlings skrivestil, hvor han blander genrerne, så han på en og samme tid referererfra begivenhederne og interview, analyserer både enkeltpersoner og stormagternes motiver,fremlægger sine egne profetier for fremtiden samtidigt med at hans egne normative kommentarerom stort og småt drysses ud med løs hånd, er heller ikke i overensstemmelse med den modernejournalistikkens lærebøger, selvom den meget personlige, essayistiske stil også har nutidige repræsentanter.Cavlings skrivestil blev i samtiden udsat for kritik, hvilket 23.april 1897 fik Politiken til i en artikelat forsvare Cavling, som repræsentant for det ypperst i journalistikken. Der er den allerinderligsteforbindelse mellem ham og hans journalistik. Han styrter sig ud i livet og former bagefter sine indtryk.Han lever først og skriver så (…) Hans rejse skulle ikke være referentgærning, men en oplevelse.Hvorefter avisen netop hylder Cavling for hans mod ved at agere kurer for den græske konge,hvilket på ingen måde diskvalificerer ham som journalist, tværtimod. For at være en god krigskorrespondentkræves ikke blot skrivekundskaber men også personligt mod og indlevelse. 20Cavling om det nationale – blikket på de andre og blikket på de danskeVirket som krigskorrespondent for over 100 år siden var mere end blot at reportere om krigshandlingerne,idet korrespondenten i langt højere grad end nu, skulle reportere fra en fremmed verden,som de færreste danske læsere nogen sinde havde besøgt. Beskrivelser af Grækenland, det græskefolk og dagliglivet er derfor også en meget fremtrædende del af Cavlings reportager. En del af disseer reportager beskriver Cavling selv som en slags fyldstof, han kan bedrive tiden med, mens han ogalle andre afventer krigsudbruddet. I et brev til Rode svarer han på Politikens ønske om dagligedepecher: Ja, med fornøjelse. Men det bliver vist kun sludder og vrøvl, for alt, hvad der sker i dissedage, det sker jo i forskellige magters udenrigsministerier. Her sker ikke andet, end at folk løber pågaden og råber og skriger, men jeg skal gerne lave nogle telegrammer. 21 En udtalelse, der på sin vismeget klart udpeger et af krigskorrespondenternes dilemmaer, når de på den ene side forventes atbefinde sig i begivenhedernes centrum, men på den anden side kan erkende, at de vigtigste begivenhederudspiller sig helt andre steder.Uanset, om bevæggrundene til en række baggrundsbeskrivelser om livet i Athen i Cavlings øjne varligegyldigt fyldstof, så finder man både heri, men også i hans meget dramatiske beretninger fra20 Artikel 23.april, s.104f Ibid.21 Brev til Rode 8.marts, s.19 Ibid.10