Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Kapitel 7: Analyse af nyhedsstreng nr.1Nyhedsstreng om international politikNyhedsstrengen centrerer sig i udgangspunkt om de internationale politiske processer, der udspilledesig omkring FN’s sikkerhedsråd og rådets interne kampe for og imod vedtagelse af en ny resolution,der ville give mandat til at angribe Irak, hvis landet ikke gik ind betingelsesløs på en rækkekrav fra FN særligt vedrørende våbeninspektioner. Diskussionerne i sikkerhedsrådet og på den internationalepolitiske scene har kørt siden den amerikanske præsident Bush fra FN’s talerstol i efteråret2002 udbad hjælp til afvæbning af Irak, og Sikkerhedsrådet 7 uger senere vedtog resolution1441, der genindsatte FN’s våbeninspektører i Irak. # 23 (Berlingske Tidende, 2003/03/18).På det tidspunkt, hvor min empiri starter d.17.marts er FN i mindre grad rammen for de internationalenyhedshistorier, men fungerer mere som baggrunden, der ofte genfortælles som forløbet op tilden nuværende situation, hvor Sikkerhedsrådets forhandlinger er tæt på at bryde sammen. Derforskifter fokus over perioden til andre internationale fora, topmøder, statslederes pressemøder m.m.Nyhedsstrengens nøglepunkter er med udgangspunkt i FN-forhandlingerne, i første omgang minitopmødetpå Azorerne, derefter koncentrer nyhedsstrengen sig om sammenbruddet i FN, for at gåover Bush’s ultimatum til Hussein og selve krigsudbruddet, til endelig at fokuserer på reaktioner påkrigsudbruddet og diskussion af krigens konsekvens for den fremtidige internationale politikNyhedsstrengens hvem, hvad, hvor, hvornår?Nyhederne beskrives i aviserne som rækker af begivenheder indenfor den overordnede begivenhed,som er den internationale magtkamp for og imod et angreb på Irak. Hvor det i de retrospektive baggrundsartiklerfortælles, at FN tidligere forsøgte at løse konflikten om Iraks formodede masseødelæggelsesvåbenad diplomatisk vej og ved hjælp af våbeninspektører, så fremstilles denne mulighednæsten som illusorisk i de fleste aviser. Nyhedsstrengens svar på spørgsmålet, om hvad disse nyhederhandler om, er altså spørgsmålet om og hvornår og hvordan, der bliver krig mod Irak. Somnyhedsstrengens hovedbegivenhed kan fremhæves den internationale magtkamp om krig i Irak, mendenne begivenhed udspiller sig i regi af en række mindre begivenheder.Spørgsmålet hvem, nyhederne handler om besvares i meget enslydende former med at udpege nyhedsstrengensaktører, som nationer og statsledere. De mest centrale nationer er selvfølgelig Irakog USA, der leder bestræbelserne på at få lagt størst muligt pres på Irak og landets leder SaddamHussein. Endvidere er Storbritannien og Spanien som USA’s allierede og Tyskland, Frankrig ogRusland, som USA’s vægtigste modstandere i FN’s sikkerhedsråd, de centrale og oftest refereredeaktører i begivenheder om det internationale magtspil. Ofte bliver de enkelte landes statsleder også153