Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

Kort efter Irak-krigens militære handlinger var afsluttet dumpede et nyhedsbrev fra Center for Journalistikog Efteruddannelse (CFJE) ind på min mail i juni 2003. Overskriften var:NÅR DANSKE MEDIER GÅR I KRIG...CFJE åbner i dag et aktuelt tema om de danske mediers dækning af Irak-krigen.I 14 artikler ser temaet nærmere på de arbejdsmetoder, fortælleformer ogredaktionelle vilkår, der gør krigsjournalistik anderledes end al anden journalistik.(…)Læs mere på: http://www.cfje.dk/krig 60Ved at klikke ind på CFJE’s hjemmeside kunne man under en ’Vidensbase om krig’ finde en rækkeartikler af mestendels journalister og redaktører, men også fra enkelte akademikere, der behandledeforskellige forhold vedrørende krigsdækningen. Men det var særligt den indledende passus om atarbejdsmetoder… der gør krigsjournalistik anderledes end al anden journalistik, som vakte mininteresse. For er der i virkeligheden tale om en helt anderledes form for journalistik? Og hvis dervitterligt er tale om en kvalitativt anden form for journalistik, hvoraf kommer den, hvad består denaf, og hvem kan bedrive en sådan? En helt anden række spørgsmål kunne også komme på tale, nemligspørgsmål om, hvorvidt krigsjournalistikken er en særegen størrelse, der står ved siden af almindeligjournalistik eller om almindelig journalistik slet ikke findes?Jeg vil argumentere for, at der er mening i at tale om både journalistikken generelt og at krigsjournalistikkenligger indenfor og ikke udenfor denne.Det første argument herfor vil jeg hente fra journalisternes egne diskussioner. Uanset at danske nyhedsjournalisteri varierende grad har specialiseret sig indenfor bestemte dele af journalistikken, ogemnemæssigt beskæftiger sig med erhverv, kultur, sport, kriminalstof, Christiansborg eller EU, såer denne skelnen ikke synlig i journalistikkens interne debatter om, hvad der kendetegner god ellerdårlig journalistik 61 . Journalistik beskrives her snarere som en kobling af journalistikkens placeringi samfundet og et sæt af professionsbestemte idealer og arbejdsrutiner end som noget, der er afhængigaf hvilket stofområde nyhederne omhandler eller for den sags skyld hvilken medietype – avis, tveller radio - de bringes i. Når journalister selv diskuterer deres fag er det hovedsagligt som en generelpraksis uafhængig af særlige vilkår ved hverken stofområde eller medietype.Nete Nørgaard Kristensen diskuterer i sin Ph.D.-afhandling udførligt de forskellige aspekter ved atanskue journalistik som en profession. Her argumenterer hun bl.a. for, at den øgede professionaliseringaf journalistikken også afspejles i journalister øgede mobilitet indenfor det journalistiske felt,hvor de enkelte journalister i løbet af deres karriere kan skifte mellem vidt forskellige områder indenforjournalistikken, f.eks. fra en rolle som politisk journalistik til underholdningsvært. Dette ta-60 (www.cfje.dk/krig,61 Jævnfør journalistiske debatbøger som (Esmann, 2002), (Valeur, 1993) og (Strand, 2000)39