Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

helt nyt for hende, i dag erfarer avisen, at embedsmænd allerede for 3 måneder siden præsenteredehende for problemstillingen.” Konflikten bæres frem af referencer til nyhedens aktualitet.Derfor vil det også i analyserne ofte være de samme ordvalg og sætninger, som kan ses som henvisningerfra og analyseres gennem flere forskellige nyhedsoptikker.Når jeg netop vælger at bruge nyhedsoptikkerne som analytiske værktøjer, så bunder det på flerepunkter i mit forskningsmæssige udgangspunkt. For det første er min empiri det journalistiske slutprodukt,hvorfor det kun er de forbindelser, henvisninger og relationer, der er til stede i selve artiklerne,som jeg kan analysere på. At bruge nyhedskriterierne som parameter for eks. vis den redaktionelleudvælgelseslogik kræver et helt andet materiale og metode 245 For det andet er det som udgangspunktjournalistik og ikke enkelte journalister eller dagblade, jeg undersøger, hvilket bunder ien opfattelse af, at journalistikken som andre professioner og institutioner er præget af stærke institutionellerutiner, der hviler på bestemte diskursive sandheder. Derfor vil jeg ikke reducere analysertil et spørgsmål om enkelte journalisters formåen, hvorfor brugen af analyseværktøjer som nyhedsoptikkersynes anvendeligt. Nyhedsoptikkerne i samklang med genrebegreberne kan derfor fungerersom diskursens regulatorer eller formationsregler.Indenfor journalistikforskningen har der været brugt andre tilgange med udgangspunkt i en kategoriskopstilling af forskellige journalistroller. Eksempelvis har Kirsten Mogensen omsat de fem nyhedskriterieri fem forskellige journalistroller beskrevet som persontyper med særlige karakteristika,mens bl.a. Peter Bro har opereret med forskellige hundetyper (med udgangspunkt i metaforen omjournalistikken som vagthund), og endelig har Meilby også sine personkarakteristikker knyttet tilforskellige sider af journalistikkens virke. 246Til mit projekt er de dog alle uanvendelige netop på grund af de konnotationer til individer, som debygger på. Ved at operere med en opdeling af journalistikken i distinkte roller, som enkeltindividerkan indtage (hvad enten det så er hensigten med opdelingen eller ej), har man ofte blot opsplittetden stereotype optik, der ser journalistikkens virke udspændt mellem ideal og praksis, her blot omsattil delgruppers specifikke idealer og specifikke praksis.Endvidere har anvendelse af et sæt af roller den anden mere foruroligende bivirkning, at journalistersvirke nemt bliver opfattet som en ageren indenfor valgbare roller, hvor det er det enkelte individsegne evner, ihærdighed og vilje, der bestemmer, hvorvidt de lever op til rollens specifikkefunktioner og idealer. Ved at anskue journalistikken fra et rolleperspektiv antyder det også, at journalisteni sit valg af rolle selv er mere eller mindre herre over hvilken relation, denne står i til sam-245 Som f.eks. feltarbejde og observation på redaktionerne, interview med redaktører og journalister, som i (Holm,2000).246 (Mogensen, 2000), (Bro, 2004) & (Meilby, 1996).129