Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

nationalt tilhørsforhold i journalistikken er igen et spørgsmål, jeg har svært at svare på, da jeg jonetop har valgt og udviklet den anvendte metode, fordi jeg ikke fandt åbenlyst brugbare forbilleder.Der er dog et punkt, hvor jeg kunne foreslå supplerende undersøgelser, som kunne hjælpe til at fåblik for det nationale i dansk Irak-krigsjournalistik, nemlig ved brug af komparative analyser.I starten af projektet havde jeg planer om at understøtte den kvalitative tekstanalyse med udvalgtepunktstudier af den tilsvarende dækning i andre landes aviser. Dette blev af hovedsagligt praktiskegrund opgivet. En tilsvarende analyse af eksempelvis svenske aviser på udvalgte dage ville sikkertkunne give indblik i to forskellige forhold. Dels en parallel udredning af hvilke implicitte og eksplicittereferencer til den nationale referenceramme og nationale interesser, som svensk journalistikanvendte, dels ville forskelle i valg af nyhedshistorier evt. kunne skabe indblik i spørgsmålet omsærlige nationale optikker. Hvis der eksempelvis var specielle nyhedshistorier, som danske aviserprioriterede højt, og som ikke kunne genfindes i svenske aviser eller var langt lavere prioriteret ellermodsat at vigtige nyhedsbegivenheder i det svenske materiale overhovedet ikke kunne genfindes idet dansk, kunne der måske være tegn på, at valg og prioritering i nyhedsjournalistikken var prægetaf national tilhørsforhold eller ligefrem stillingstagen.Men brugen af det komparative perspektiv er heller ikke uproblematisk, da enhver forskel i nyhedsprioriteringermellem f.eks. danske og svenske aviser ikke pr. automatik kan tolkes som eksemplerpå dansk journalistiks eksplicitte nationale tilhørsforhold eller partisk støtte til den danske nationalstatskrigsførelse. Tværtimod vil mange af forskellene sikkert manifestere sig som implicitte henvisningertil en national referenceramme, med bestemte identifikationspunkter og særlige væsentlighedskriterier.Den megen journalistiske opmærksomhed omkring det danske folketings debat ogbeslutning om dansk krigsdeltagelse vil forventeligt ikke have fået samme opmærksom i svenskeaviser, hvorimod andre svenske indenrigspolitiske spørgsmål med reference til Irak-krigen modsatville blive vægtet tungere.Overordnet set vil jeg derfor, næppe overraskende, konkludere, at fraværet af eksplicitte nationalereferencer i materialet ikke i hovedsagen skyldes metodiske mangler.Journalistikkens professionalisering som forklaring på fravær af nationale referencer.Umiddelbart ville den mest indlysende forklaring på det næsten totale fravær af journalistiske formuleringeraf såvel nationalstatens suverænitet og interesse som indholdsbeskrivelser af begrebersom nationen eller det nationale fællesskab være, at det er fordi journalistikken som led i den fortsatteprofessionalisering har løsrevet sig fra et snævert afhængighedsforhold til den nationalstatsligeramme. Det ville i hvert fald være en udlægning, som kan finde støtte blandt såvel flere af de journalistiskedebattører som i de dele af forskningen, der netop fremhæver journalistikkens selvstændiggørelseog professionalisering.291