Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

uddet på den danske sikkerhedspolitiske konsensustradition. Begge konfliktpunkter udspringer fradet politiske niveau selv, hvor resolutions-konflikter åbent diskuteres i folketingsdebatten, mensudpegning af den sikkerhedspolitiske konflikt bunder i politikernes egne konklusioner på debattenog folketingsbeslutningen. Ovennævnte referat fra Jyllands-Posten fortsætter f. eks med følgendecitat: »Det er en milepæl i dansk udenrigspolitik, og jeg kan kun opfatte det som om, at Socialdemokratiethar meldt sig ud og er vendt tilbage til fodnotepolitikken. De vil fremover være uinteressantefor regeringen i udenrigspolitiske spørgsmål,« sagde Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti# 521 (Jyllands-Posten, 2003/03/20).Hvor det i denne refererende artikel er det poliske systems egne konfliktpunkter, der gengives, såfortsætter det og forstærkes ved også at blive konflikt- og omdrejningspunktet for såvel de analyserendesom de kommenterende artikler.Konfliktpunkterne i den analyserende journalistikI den analyserende journalistik er det i høj grad de samme to konfliktpunkter om FN-resolutionernestolkning og det sikkerhedspolitiske brud, som efterfølges. Et karakteristisk træk ved de journalistiskeanalyser er, at den politiske konflikt føres til bedømmelse af andre autoriserede aktører, nemligaf eksperter. I denne sag har den analyserende journalistik også fundet en række eksperter på såvelFN-resolutioner, jura og dansk sikkerhedspolitik frem til at udtale sig om folketingens konfliktpunkterog har endda i en vis grad bedt eksperterne om at dømme, hvem de mener, der har ret. Karakteristiker det dog, at de to konfliktpunkter i høj grad betragtes samlet, som f. eks i en nyhedsanalysei Berlingske Tidende, der i indledningen slår konfliktpunktet om sikkerhedspolitikken an:Dansk sikkerhedspolitik er atter ved at skifte kurs. Efter mange år, hvor et solidt flertal bestående afde borgerlige partier samt Socialdemokratiet og de Radikale har stået sammen, er der atter ved atopstå revner og sprækker hvorefter ordet gives til to sikkerhedspolitiske eksperter, som skal vurderehvorvidt FN-resolutionerne giver hjemmel for krig. Deres konklusioner på dette spørgsmål er entydigtimod den danske regering og folketingsflertallets beslutning: »For mig at se vælger AndersFogh Rasmussen at fortolke sig frem til en dansk accept ud fra resolution 1441, og det mener jegikke holder i det her tilfælde«, siger Ole Wæver. Kollegaen, lektor Peter Viggo Jakobsen, siger ligefremt:»Det juridisk grundlag var lige så ulovligt dengang som nu« men straks derefter dukker detandet konfliktpunkt op i artiklen, da eksperterne også bliver bedst om at udtale sig om konfliktenom den sikkerhedspolitiske konsensus: Men de to eksperter er knap så enige, når de skal vurderekonsekvenserne for Danmark sikkerhedspolitik for fremtiden # 19 (Berlingske Tidende, 2003/03/18)Den ene af eksperterne interviewes også til Information, hvor han citeres for sin udlægning af hvilkekonsekvenser det sikkerhedspolitiske brud vil få på længere sigt: »Regeringens brud med bredenighed i Folketinget kan selvfølgelig vise sig at være en enlig svale. Men potentielt er det et vendepunktmed meget alvorlige konsekvenser, der kan betyde et generelt forpestet politisk klima for re-194