Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

vationen hos koalitionspartnerne, så har den danske krigsdeltagelse ikke i nævneværdig grad væretgenstand for diskussion i medierne.Dog har en håndfuld enkeltsager i relation hertil på forskellig vis fået stor politisk og journalistiskopmærksomhed. Det har f.eks. været i sager, der er opstået omkring de danske soldater udstationereti Irak (en skudepisode, hvor irakere blev dræbt og en sag om en hårdhændet dansk forhørsleder).Det bagvedliggende spørgsmål om, hvorvidt beslutningen om dansk krigsdeltagelse ufrivilligt sattefokus på fraværet af et dansk nationalt konsensus, er intetsteds debatteret – end ikke i forbindelsemed folketingsvalget i januar 2005.Den politiske og journalistiske konsensus om tavshed, synes uforstyrret her to år efter krigens start.Perspektiver for den journalistiske praksisPå baggrund af analysens meget nedslående perspektiv på graden af journalistikken uafhængighedog formåen udi at være selvstændigt dagsordensættende, kunne man fristes til at stille spørgsmålom, hvad journalistikken kan gøre herved. Som udgangspunkt har det ikke været afhandlingensmålsætning at anvise veje for journalistikken, men visse aspekter kan man på baggrund af analysenperspektivere i forhold til muligheder for den journalistiske praksis.Sikkert er det dog, at det næppe stiller journalistikken i en bedre position for selvstændigt at kunneformulere nye kritiske spørgsmål til det politiske system, hvis man fortsætter den stadig omsiggribendetendens til, at journalistikken gør sig selv til eksperter, hvilket jo synligt ikke kvalificerer tilandre perspektiver, men blot giver endnu mere af det samme – nemlig en journalistik, som i sinoptik, udgangspunkt og virke er nært forbundet til regler, værdier og magtforhold fra det politiskesystem selv. Spørgsmålet om journalister som eksperter eller tendensen med ‘journalist interviewerjournalist’ er så småt blevet problematiseret, bl.a. har det fra CFJE’s side været genstand for enrække debatartikler. 311 Selvom spørgsmålet om journalister som eksperter ikke har været et af undersøgelsesobjekternefor nærværende afhandling, så kunne det også både heri og i forlængelse herafvære et interessant spørgsmål at undersøge videre. Kan man evt. tolke den meget lemfældigekildekritik i særligt nyhedsstrengen om krigens gang som del af denne bevægelse mod, at journalisterbetragter sig selv og hinanden som eksperter, hvorfor deres udsagn øjensynligt kan stå for sigselv uden videre henvisning? Som diskuteret i forhold til bl.a. Schrøders 312 indlæg om den udbredtebrug af live-sendinger, gøres den udsendte journalist qua sin position et givent sted i verdenen tilekspert på at fortolke, hvad der sker netop der. Schrøders eksempel set i sammenhæng med denneafhandlings analyse giver indikationer på, at dét netop er proces, som journalister oftest gøres tilekspert på. Ved det fortsatte og ofte meget dominerende fokus på proces, som en serie af synlige311 Se (CFJE, 2004) for diskussioner heraf, bl.a. (Mikkelsen, 2004)312 (Schrøder, 2003)301