Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

eller en ikke overvejet mulighed grundet træk ved journalistisk selvforståelse, der foreskrev at krigennaturligvis skulle dækkes fra ”vores side” eller lidt af det hele blandet sammen, er mere uklart).Denne skarpe adskillelse mellem at vælge den ene eller anden side at rapportere fra, er ikke et uomtvisteligtforhold ved krig og krigsjournalistik, men i høj grad betinget af hvilken slags krig, der ertale om, og hvis krig det er. Ligesom det også langt fra er i alle krige, at forestillingen om et modsætningsforholdmellem regering/militær og medier/journalister, der kæmper en indædt kamp foreller imod censur, overhoveder kan opretholdes.Forskellige former for krigSusan Carruthers deler i sin bog om medier i krig analysen op efter forskellige kategorier af krig,hvortil forskellige begreber om propaganda, censur og journalistisk praksis kobles. Kategorierne erpå ingen måde absolutte, men mere en indikator for overordnede forskelle, som jeg finder det interessantat bruge i det kommende. Dels giver Carruthers analytiske opdeling et godt blik for de overordnedemekanismer, der sættes i spil mellem stat, nation og presse i forskellige former for krigssituationer,dels giver opdelingen – qua de angloamerikanske erfaringer den bygger på – anledning tilat problematisere, hvorledes danske erfaringer med pressen i krigstid kan forstås.Carruthers skitserer fire kategorier for krigstilstande, og undersøger for hver kategori – hvor sløredegrænserne imellem dem end måtte være – hvilke centrale spørgsmål, der rejse i forholdet mellemstat (oftest repræsenteret ved militæret) og medier. De fire kategorier, beskrevet udfra hovedsagligtamerikansk, britiske og til del tyske eksempler er: Totalkrig, Begrænset krig, Krig mod Terror ogAndre folks Krig.Men bag denne relation ser jeg også et andet spørgsmål af lige så stor betydning, som rejses heri,nemlig spørgsmål om nationen. De måder, hvorpå stat/militær og medier sætter vilkår for pressensvirke og artikulere idealer om journalistikkens rolle i krigstid, forholder sig også til stadighed impliciteller eksplicit til nationen, hvad enten denne beskrives som befolkningen, landets styreform ogværdier, kulturarv, levevis, historie eller lign. Hensynet til nationen spiller på gentagne niveauer indi både militærets og pressens argumentation for, hvorfor de enten bifalder eller begræder forskelligecensur- og propagandamidler. Hverken militær eller medier synes på nogen måde uafhængig afhensynet til befolkningen, hvordan dette hensyn end måtte manifesterer sig, og det er netop spørgsmåletom, hvordan kampen om nationen og befolkninger udspiller sig i forskellige krigssituationer,som jeg vil forsøge at trække ud af Carruthers analyse.75