Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

En anden grund til, at jeg ikke placerer denne del af den kommenterende journalistik i sfæren af detafvigende, er, at der findes en helt anden del af nyhedsstrengen om international politik, som i eksplicitgrad bevæger sig i sfæren af det afvigende, hvilket sætter ovennævnte kritik af Bush og Chiraci relief. Det er en del af nyhedsstrengen, som jeg hidtil bevidst har bevæget mig udenom, mensom jeg netop på dette punkt vil fremhæve, nemlig de journalistiske beskrivelser af Saddam Husseinog hans styreform i Irak.Portræt af fjenden – journalistik i sfæren for det afvigendeNår jeg hidtil har undgået at analysere alle beskrivelserne af en af den overordnede konflikts parter,så er det fordi, beskrivelserne af Iraks politiske handlinger i forhold til konflikten med FN og særligtpersonificeringerne omkring Saddam Hussein meget markant adskiller sig fra nyhedsstrengensøvrige nyhedshistorier. Som tidligere diskuteret er Irak sådan set konfliktens eneste specielle aktør,hvorimod de øvrige aktører er velkendte elitenationer og elitepersoner set fra et dansk udenrigsjournalistiskperspektiv. Irak gives samtidigt rollen som vrangbilledet på alle de andre internationalepolitiske aktører, uanset deres interne uenigheder.Som nævnt i de tidligere kapitler, har Saddam Hussein allerede siden Golf-krigen i 1991 opnåetstatus af en af den vestlige verdens yndlingsskurke (måske i perioder overgået af Osama bin Laden),så det er på ingen måde et ubeskrevet blad, der skal præsenteres i aviserne i marts 2003, men derimoden velkendt skikkelse. Hvor de danske aviser internt kan være uenige om, hvorvidt den amerikanskeeller britiske linie i forhold til Irak-konflikten er den mest fornuftige, så er der fuldstændigkonsensus om dæmoniseringen af Saddam Hussein.På alle journalistiske niveauer fra de refererende til de kommenterende er Hussein, hans familie,hans parti, Iraks styreform osv. beskrevet i den allerfjerneste periferi af sfæren for det afvigende. AtHussein i over et årti har indtaget denne rolle som superskurk gør også, at der kan bruges en delindirekte henvisninger til hans tidligere ugerninger så som i en baggrunds artikel om, hvordan Husseinforventes at forholde sig til det amerikanske ultimatum om at forlade landet. Her fremhævesdet entydige i det amerikanske ultimatum ved at: Det (ultimatummet) forholdt sig heller ikke til, omSaddam Hussein vil få amnesti for alle de forbrydelser, han anklages for at have begået i de senesteårtier # 68 (Berlingske Tidende, 2003/03/19). Her nævnes der intet om, hvilke forbrydelser, hanskulle have begået, da det øjensynligt regnes for gængs viden. 270 Meget ofte præsenteres han ogsåblot som Saddam Hussein uden yderligere præcisering af, at han er den irakiske leder. Ofte omtaleshan også på en næsten familiær vis som Saddam – uden efternavn – som f. eks i en manchet fra270 Det er ifølge (Lang & Lang, 1994) først i forbindelse med invasionen af Kuwait august 1990, at verdenspressen fårøje på Hussein som superskurk. I forbindelse med Golfkrigen er han på flere niveauer beskrevet som ond, hensynsløsdiktator til fare for såvel sin egen befolkning som verdensfreden. Se bla. (Hvitfelt, 1992), (Hadenius, 1992), (Carruthers,2000) m.fl.175