SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

… Departementet skulle melde tilbage til vidnets kontor vedrørende fortolkningsspørgsmålet,
men departementet skulle også agere på, at værnsreglen
i § 5 H ikke fungerede efter hensigten.
Foreholdt, at Selskabsrevisionskontoret i en mail af 16. oktober 2000 til
Selskabsbeskatningskontoret havde bedt om, at der blev fulgt op på, at der
var et hul i loven, bekræftede vidnet, at notatet var den opfølgning, som der
var bedt om. Vidnet mener godt, at man kan anvende udtrykket ”early warning”
om henvendelsen til departementet. Det var i så fald den anden ”early
warning”, idet de første gang informerede departementet om problemstillingen
i forbindelse med den første ligningsrådssag om § 5 H. De gav her
en early warning om, at værnsreglen ikke virkede efter sin hensigt. .
… bad vidnet redegøre for processen omkring tilblivelsen af januar 2001notatet,
idet han bemærkede, at notatet synes at være initieret af notaterne
af 16. oktober 2000, men først er færdiggjort i begyndelsen af januar 2001.
Vidnet forklarede, at da de havde besluttet at skrive til departementet, var
det nødvendigt at lave et ordentligt og solidt papir herom. Han skulle første
tale med en medarbejder om, hvad papiret skulle handle om, og sætte den
pågældende til at udsøge oplysninger og arbejde på notatet. Under denne
proces dukkede der i slutningen af november 2000 en ny sag op. Vidnet
mente, at det var ”halsløs gerning” ikke at medtage denne sag, og den skulle
derfor skrives ind i notatet. Vidnet anså det for vigtigt, at der blev gjort
opmærksom på, at der nu var yderligere en sag. Dette var årsagen til, at notatet
først var klar til afsendelse i begyndelsen af januar 2001.
Foreholdt, at notatet blev sendt til Preben Underbjerg Poulsen den 20. december
2000, og forespurgt, om det var normalt at sende det opad i systemet
før udsendelsen, forklarede vidnet, at det ikke var almindeligt. Der var
normalt en direkte kontakt mellem fagkontorerne i styrelsen og departementet
om sager. Her var der nu tale om tre sager, og styrelsen var på kollisionskurs
med departementet om fortolkningen, og det forekom vidnet
mest naturligt at få rygdækning hos sin chef, inden han sendte notatet til
departementet.
Adspurgt, om det var sædvanligt, at styrelsen sendte PricewaterhouseCoopers’
henvendelse med til departementet, forklarede vidnet, at det var det
ikke. De ville normalt blot referere hertil. Men det var her et spørgsmål om
at sætte ”kød og blod” på sagen og belyse den på en måde, så departementet
havde mulighed for at fordybe sig i den.
- 113 -
Kapitel 8
Afsnit 2.4