SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 2.14
Der skete ikke videre i sagen frem til Ligningsrådets møde den 22. maj
2001.”
Niels Kristensen har forklaret, at
”Foreholdt, at notatet af 20. april 2001 angiver, at det skulle bruges til et
møde den 23. april 2001, og foreholdt, at han tidligere har forklaret, at han
ikke husker et sådant møde, men at Ivar Nordland har forklaret, at der var
et møde, hvor bølgerne gik højt, specifikt mellem vidnet og Ivar Nordland,
så højt at man besluttede ikke at skrive referat af mødet, bemærkede vidnet,
at den udtalelse forstod han ikke, da man under alle omstændigheder kunne
nedtone en højrøstet diskussion til, at man debatterede en faglig uenighed.
Man kan jo altid skrive et referat af et møde, også møder som måtte være
højrøstede. Man behøver jo ikke at skrive bandeordene. Forespurgt, om han
husker et sådant møde, forklarede vidnet, at det nu dæmrer for ham, men
det var ikke et specielt højrøstet møde. Selvom der tales højt, behøver det
ikke at flytte fokus fra det faglige. Han erindrer nu, at der var et møde, hvor
de endnu en gang drøftede ligningslovens § 5 H.
Forespurgt, hvem der ellers var til stede, forklarede vidnet, at det var de
sædvanlige lovgruppe-deltagere. Han tør dog ikke sige, om alle var til stede.
Foreholdt, at Karin Kirchhoff har forklaret, at hun var forhindret i at møde
og i stedet sendte Helle Hove, forklarede vidnet, at det ikke siger ham noget.
Mødet foregik på Karin Kirchhoffs kontor. Vidnet husker, at Helle
Hove har været med til et eller flere lovgruppemøder, men om det lige var
dette møde, husker han ikke. Han husker, at der var fin mødedisciplin, og
alle mødte, i det omfang det var muligt.
Adspurgt, om han kan huske, om han på mødet nævnte TDC-sagen, forklarede
vidnet, at det kan han ikke huske. Forespurgt, om han over for departementet
nævnte, at det kunne have konsekvenser for verserende sager, forklarede
vidnet, at han ikke specifikt nævnte dette i forhold til TDC, men det
ville have alvorlige konsekvenser for alle verserende sager, hvis det måtte
konstateres, at der var et hul i værnsreglen i ligningslovens § 5 H. Det var
dybt alvorligt for en række verserende og eventuelt kommende sager.
… de drøftede, om der var ”hul igennem”. Forespurgt, om han anvendte
udtrykket et ”hul”, svarede vidnet, at der var et hul, når en værnsregel ikke
virkede efter sit formål.”
- 172 -