SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

temmelig svævende, men vidnet har ikke grundlag for at tro, at Svend Erik
Hovmand vidste mere, end det fremgik af de svar, han gav. Samtalen mellem
Svend Erik Hovmand og Ole Kjær vedrørte spørgsmål, som lå uden for
vidnets område, og der er derfor detaljer, som vidnet ikke er sikker på. Han
vil ikke udelukke, at konkrete navne på virksomheder har været nævnt. Ole
Kjær var inde på konkrete sager, som han kendte fra sit arbejde med Ligningsrådet,
men vidnet husker ikke nærmere herom.
Vidnet foreholdtes den forklaring, som Per Bach Jørgensen har afgivet, …,
og forklarede til dette, at han ikke husker, at Svend Erik Hovmand skulle
have sagt, at rygtet gik på, at Svend Erik Hovmand skulle have undladt at
fremsætte et lovforslag om sambeskatning. Vidnet har ikke oplevet det således,
at Svend Erik Hovmand skulle have sagt, at han ifølge rygtet skulle
holde hånden over TDC, og en sådan bemærkning ville ikke hænge sammen
med den måde, deres møde sluttede på. Svend Erik Hovmand sagde
ikke på mødet, at han ifølge rygtet var i færd med at hjælpe Dyremose.
Vidnet vil ikke udelukke, at der blev talt om, at det drejede sig om et ”fradrag”,
men præcise tal blev ikke nævnt på mødet ud over, at Svend Erik
Hovmand, således som vidnet allerede har forklaret, nævnte, at det drejede
sig om en sag i milliardklassen.
Ole Kjær spurgte herefter Per Bach Jørgensen, om denne havde nogen ide
om, hvad det drejede sig om, hvortil Per Bach Jørgensen sagde, at det havde
han ikke. Der var derefter noget hyggesnak, og herefter nærmede mødet
sig sin afslutning. Svend Erik Hovmand pointerede endnu engang, at der
skulle iagttages diskretion om mødet og dets indhold, og Ole Kjær lovede
at forhøre sig i Told- og Skattestyrelsen, om han kunne finde ud af noget.
Det er muligt, at Ole Kjær nævnte, at han ville spørge Palle Graff og Preben
Underbjerg Poulsen. Per Bach Jørgensen ville foretage en tilsvarende
undersøgelse i departementet.
Efter at Svend Erik Hovmand og Per Bach Jørgensen havde forladt styrelsen,
talte Ole Kjær og vidnet om, at det havde været et ejendommeligt møde.
Ole Kjær lovede at stå for opfølgningen af sagen i Told- og Skattestyrelsen.
Vidnet hørte ikke senere noget om, hvad der måtte være kommet ud
af denne opfølgning. I betragtning af den opgavefordeling, der hersker mellem
Ole Kjær og ham, fandt vidnet det helt naturligt, at Ole Kjær ikke rapporterede
til ham.
- 437 -
Kapitel 10
Afsnit 3.1