SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 2.5
nere blev drøftet mellem vidnet og Niels Kristensen. Det var vigtigt for
vidnet at forebygge, at Ligningsrådet skulle udtale sig på en uheldig måde i
dette spørgsmål, da Skatteministeriet ikke har nogen beføjelse til at appellere
Ligningsrådets afgørelser.
Det, der viste sig at blive afgørende, var det 3. moment – vedrørende det
tidsmæssige aspekt. Det vedrørte alene ligningslovens § 5 H. Vidnet må
medgive, at der ikke kan udledes noget entydigt af bemærkningerne til bestemmelsen,
og at de kunne fortolkes på to forskellige måder. Vidnet mente
i modsætning til styrelsen, at man ikke kunne slutte modsætningsvis, og at
bestemmelsens ordlyd ikke udelukkede et andet resultat.
Foreholdt … ”Departementet er enig med Styrelsen i, at selskaber hjemmehørende
i udlandet ikke kan være skattepligtige efter selskabsskattelovens §
1”, bekræftede vidnet, at det ikke var ensbetydende med, at man var enig
med styrelsen i, at ligningslovens § 5 H ikke fandt anvendelse.
… det anførte var en ret selvfølgelig konstatering, og at det ikke var tiltænkt
at være sarkastisk.
… departementet var enig med styrelsen i, at det tidsmæssige aspekt var
uden betydning, såfremt de øvrige 2 betingelser ikke var opfyldt.
Forespurgt, om det var hans opfattelse, at der skulle lovgivning til, hvis en
ligningsrådsafgørelse lovgivningsmæssigt var forkert, forklarede vidnet, at
man kun, hvis det var en principiel afgørelse, der var blevet offentliggjort,
skulle lovgive, og kun hvis det var for at komme til et andet resultat. Han
gjorde sig ikke tanker herom i forbindelse med udarbejdelsen af svaret på
styrelsens forespørgsel.
… det var styrelsen, der var sekretariat for Ligningsrådet. Det var ikke hans
opgave at meddele Ligningsrådet, at rådets afgørelse var forkert. Det var
styrelsen, der skulle orientere Ligningsrådet herom. Han svarede alene på
en forespørgsel fra styrelsen. Vidnet opfattede ikke afgørelsen i den første
sag som udtryk for, at der var et hul. Det var et spørgsmål om, at selskabet
ikke havde de sidste 7 pct. af aktierne i det udenlandske datterselskab. Vidnet
var uenig i den juridiske vurdering i den første ligningsrådssag.
… at han her blot meddelte styrelsen, at de skulle være opmærksomme på
denne bestemmelse [afskrivningslovens § 40, stk. 5]. Vidnet har også note-
- 126 -