SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 3.3
Adspurgt, hvorfor inden- og udenlandske selskaber skulle behandles ens,
forklarede vidnet, at man ved sambeskatning tillod, at indkomst i et udenlandsk
selskab blev taget med ind under dansk beskatning. Dette skulle
svare til beskatningen af indkomsten for et tilsvarende dansk selskab. De
skulle ligestilles for at få en rimelig ordning. Under behandlingen af forslaget
til selskabsskattelovens § 31, stk. 6, havde Folketinget ikke haft bemærkninger
til det, der var anført i bemærkningerne om, at der skulle være
størst mulig parallelitet mellem selskaberne. Folketinget kunne naturligvis
godt bestemme, at udenlandske selskaber skulle have det bedre end danske,
men de opfattede det dog således, at det var Folketingets ønske, at der skulle
være størst mulig parallelitet. Vidnet bekræftede, at de med forslaget
ville forsøge at reparere en ubalance, der var opstået.
Forespurgt forklarede vidnet, at anledningen til, at det blev beskrevet på
denne måde i bemærkningerne, alene var de omtalte rygter fra rådgiverkredse.
Det var således ikke begrundet i konkrete sager.”
Peter Loft har forklaret,
”forespurgt, om han så dette udkast eller kendte til, hvorfor det blev skrevet
ind i forslaget, … at det gjorde han ikke.
Forespurgt, om det er normalt at reagere således på oplysninger, der fremkommer
under en telefonsamtale med en rådgiver, og om en sådan samtale
i sig selv kan give anledning til en lovændring, forklarede vidnet, at det er
svært at sige, hvad der er normalt, for det er ikke noget, der sker så tit. Hvis
man får kendskab til, at der er mulighed for omgåelse, og det er noget, der
kan komme til pressen, vil man reagere på en henvendelse herom. Men lige
præcis vedrørende international sambeskatning, der ikke har det mest klare
regelsæt, ville det nok være naturligt først at drøfte det i dialoggruppen.
Ivar Nordland kunne godt forelægge problemstillingen for vidnet, men
kunne ikke forvente en stillingtagen fra vidnets side. Vidnet vidste, at der
var et arbejde i gang i dialoggruppen, men han havde ikke sat sig nærmere
ind i dette. Han var sikker på, at det kørte godt med medvirken fra FSR og
andre skatteeksperter, der nok skulle holde dem til ilden, og Ivar Nordland
til at trække den anden vej. De skulle jo ikke være ”tossegode”. Det er på et
så indviklet område, der er svært at forklare om, vigtigt, at der så vidt muligt
bliver udarbejdet et færdigt forslag, inden ledelsen bliver involveret.
Det vil også afhænge af personen, hvor meget og hvornår man orienterer
ledelsen om en opgave.
- 198 -