SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 2.4
… forespurgt, om hun opfattede dette således, at Told- og Skattestyrelsen
havde ændret holdning i forhold til den første ligningsrådsafgørelse, bekræftede
vidnet dette. Hun bekræftede, at styrelsen mente, at resultatet var
korrekt, men at begrundelsen skulle have været en anden.
Hun forstod det således, at styrelsen mente, at ligningslovens § 5 H ikke
fandt anvendelse, og hvis den ikke fik medhold heri, skulle sagen afgøres
på det tidsmæssige aspekt.
… hun slet ikke kendte udtrykket ”step up”, eller hvad der ligger heri, på
det tidspunkt, og hun forstod det således, at det, der her blev beskrevet, var,
at noget, som ikke tidligere var afskrivningsberettiget, nu blev afskrivningsberettiget.”
Palle Graff har forklaret, at
”han ikke var med i beslutningen om at sende dette til Ivar Nordland. Det
var Retsafdelingen, der traf afgørelse vedrørende skatteretlige problemstillinger.
Formålet med at sende sagen til Ivar Nordland var vel at sikre, at
man havde opbakning i departementet til det, man agtede at gøre i den anden
sag om bindende forhåndsbesked. I forbindelse med at Niels Kristensen
forelagde denne sag for departementet, nævnte han også de to andre sager,
som man havde kendskab til med samme problemstilling.
… han betragtede det som en afrapportering til departementet om problemet.
Det var et signal til departementet om, at der var et problem, som var
kommet frem i nu i hvert fald 3 koncerner. Vidnet var ikke bekendt med, at
Niels Kristensen havde skrevet til departementet herom.
Adspurgt … om, hvornår han mener, at Selskabsrevisionen skal afgive en
early warning, forklarede vidnet, at Selskabsrevisionen generelt har en rapporteringspligt
opad i systemet. De skatteretlige problemstillinger, som
Selskabsrevisionen ikke er sikker på afgørelsen af, forelægges for Retsafdelingen.
I disse tilfælde er det hans opfattelse, at det er Retsafdelingen, der
skal informere opad om sagen. Hvis Selskabsrevisionen selv afgør sagen,
idet man er sikker på afgørelsen, har vidnet en informationspligt i forhold
til Ole Kjær vedrørende følsomme sager.”
Ole Kjær har forklaret, at
”han første gang så dette brev og notatet … den 3. december 2003.
- 118 -