SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

es overvejelser, at de havde fuld klarhed over, hvori problemet konkret bestod,
og hvorledes det skulle løses. De vidste, at der måtte ligge noget til
grund for forespørgslen, men de vidste ikke, hvad det var.”
John Nielsen har forklaret, at
”han fik forelagt sagsbehandlernes vurdering af forespørgslen, ligesom han
fik forelagt et forslag til besvarelse heraf. … De mente ikke, at de kunne
give et svar på forespørgslen, da det var nogle meget komplicerede paragraffer,
der blev spurgt til, ligesom de havde på fornemmelsen, at det drejede
sig om meget store beløb, hvorfor det var mest rimeligt, at det var
Ligningsrådet, der tog stilling til dette. De var usikre på, hvorledes forespørgslen
skulle besvares, og de var ikke nået frem til nogen afklaring.
De var samtidig i gang med en revision af Tele Danmark, hvor de havde
konstateret, at proportionerne i Tele Danmark var enorme. Vidnet havde på
et tidspunkt en samtale med Susanne Nørgaard fra PricewaterhouseCoopers,
hvor han spurgte til proportionerne i denne sag. Hun svarede, at det
var i størrelsesordenen 15-20 mia. kr. Vidnet erindrer ikke, om denne samtale
fandt sted før eller efter den 31. august 2000, men det har formentlig
været efter denne dato.
Det var vidnet, der traf den endelige beslutning om, at de ikke skulle give
noget svar på forespørgslen.”
Niels Kristensen har forklaret, at
”han ikke var involveret i svaret fra John Nielsen og Annette Liboriussen.
… Han hørte første gang om sagen i september 2000.”
Solveig Mortensen har forklaret, at
”hun først senere hørte, at forespørgslen fra PricewaterhouseCoopers var
blevet besvaret. Hun har ikke haft med svaret at gøre.”
Kapitel 8
Afsnit 1.2
Endvidere har Susanne Kjær (s. 265), Ivar Nordland (s. 293) og Henrik Faust Pedersen
(s. 1280) afgivet forklaring herom.
- 31 -