SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

substans i rygtet. Forespurgt, om der også blev foretaget en sådan analyse
af rygtet inden dette udkast til lovforslag, forklarede vidnet, at han ikke husker,
hvor dybt de var nede i overvejelserne. De vurderede, at det lød rigtigt,
at omgåelsesmuligheden eksisterede. Dette kunne for så vidt angår
goodwill forhindres af afskrivningslovens § 40, stk. 5.
Vidnet bekræftede på forespørgsel, at afskrivningslovens § 40, stk. 5, ikke
kun omfattede goodwill, men alle immaterielle aktiver. Det var deres opfattelse,
at afskrivningslovens § 40, stk. 5, løste problemet for alle immaterielle
aktiver. Vidnet mener, at det først var sent i forløbet, at afskrivningslovens
§ 40, stk. 5, kom med i bemærkningerne til lovforslaget.
Adspurgt, hvad der var inspiration til § 31 D, og om dette også kunne være
de drøftelser, Ivar Nordland havde haft med styrelsen, forklarede vidnet, at
det ikke ham bekendt var dette, der var inspiration til § 31 D. Forespurgt,
om det var inspireret af de tre konkrete sager, forklarede vidnet, at disse sager
heller ikke har været inspiration til bestemmelsen. Som vidnet husker
det, drejede sag nr. 2 sig ikke om step up ved fusion, men om at den pågældende
virksomhed ønskede at få nogle aktiviteter i USA, der gav bragende
underskud, ind under dansk sambeskatning.
Adspurgt bekræftede vidnet, at bestemmelsen tog sigte på at hindre det, der
stod anført i Ivar Nordlands notat, … [notat af 13. april 2001, se afsnit
2.12].
… forespurgt, hvorfor afskrivningsgrundlaget ved den danske indkomstopgørelse
ikke burde være anderledes, end hvis der var afskrevet efter danske
afskrivningsregler, forklarede vidnet, at et udenlandsk selskab, der indgik i
sambeskatning med et dansk selskab, skulle sidestilles med et dansk selskab,
der blev sambeskattet med et andet dansk selskab. Man skulle behandle
det udenlandske selskab på samme måde som et dansk selskab. Det
var for at hindre, at det udenlandske selskab fik et højere afskrivningsgrundlag
end et tilsvarende dansk selskab, idet det udenlandske selskab ellers
ville kunne få et større fradrag end et tilsvarende dansk selskab.
Forespurgt, hvad der ville ske ved, at det udenlandske selskab fik et højere
afskrivningsgrundlag end et dansk selskab, forklarede vidnet, at det så enten
ville få en meget lav indkomst eller et stort underskud, som det danske
moderselskab kunne bruge til at mindske den danske indkomst betragteligt.
- 197 -
Kapitel 8
Afsnit 3.3