SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

skatteministeren herefter kunne have taget stilling til, men der kom i stedet
en fælles arbejdsgruppe. Dette punkt var et af dem, der blev drøftet under
forhandlingerne i arbejdsgruppen. Model 2 blev medtaget for også at dække
denne mulighed af. Der var ikke nogen, der troede på denne model.”
Otto Brøns-Petersen har forklaret,
”… forespurgt, hvad der var baggrunden for, at der her tales om ”oplagte
huller”, …, at der var opstået en diskussion om, hvad der var et skattehul.
Det var fra deres side et forsøg på at afgrænse begrebet. Det skulle afskære,
at alle kunne komme og sige, at noget var et hul. Det var derfor nødvendigt
at sige, at det var oplagte huller, altså noget, som man i almindelighed var
enige om var et hul.
Adspurgt, om det var en betingelse for, at noget kunne anses for et oplagt
hul, at hullet konkret blev udnyttet af nogen, forklarede vidnet, at det ikke
var et krav. Det gjaldt også i forhold til et teoretisk hul, som man kun havde
set i Skatteministeriet.
Forespurgt, hvad der var baggrunden for, at der var to modeller vedrørende
det skatteprovenu, der ville blive indvundet ved at lukke et oplagt hul, forklarede
vidnet, at der på mange punkter i notatet var mulighed for at vælge
mellem flere forskellige principper. De medtog i denne fase de forskellige
fortolkninger for at give et overblik over valgmulighederne. Der var med
hensyn til det indvundne skatteprovenu to forskellige muligheder. De tog
dem begge med for at få fastlagt, hvilket princip man skulle følge.
Adspurgt, om det var et kontroversielt emne, og om der var diskussioner
om, hvilken model man skulle anvende, forklarede vidnet, at han ikke mener,
at der var særlig mange diskussioner herom. De fleste deltagere var
mest interesseret i, at der blev truffet en afgørelse.”
Kapitel 9
Afsnit 1.4
I en status over papirer vedrørende 100-dages programmet dateret 10. december 2001
anføres det blandt andet (bilag 42.46, side 2):
”…
- 313 -