SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 11
Afsnit 1.16
tor, idet der var spørgsmål, der skulle behandles senere. Efter Ligningsrådets
afgørelse var der tre spørgsmål tilbage, nemlig værdiansættelsen, fradragskontoen
og afskrivningslovens § 40, stk. 5. Disse spørgsmål var vidnet
klar til at gå i gang med, når man havde bestemt, om det var 1997- eller
2000-værdien, der skulle bruges. Vidnet mente, at alle 3 spørgsmål var afhængig
af denne afgørelse. De indstillede, at man skulle anvende 1997værdien,
men det blev 2000-værdien.
… forespurgt, hvorfor styrelsens indstilling ikke indeholder en stillingtagen
til forespørgerens opfattelse af afskrivningslovens § 40, stk. 5, forklarede
vidnet, at det snarere var omvendt, idet det var underligt, at det var taget
med i referatet, når det ikke skulle besvares på daværende tidspunkt. Det er
formentlig taget med i indstillingen, fordi forespørgerens advokat har forholdt
sig til dette i sine indlæg. Det var med i forespørgerens argumentation,
og det er almindeligt, at man tager det hele med. Vidnet mener, at man
har glemt at tage afsnittet vedrørende afskrivningslovens § 40, stk. 5, ud.
Ligningsrådet havde endnu ikke taget stilling til afskrivningslovens § 40,
stk. 5. Hvis Ligningsrådet kom frem til, at det var 1997-tallene, man skulle
bruge, var afskrivningslovens § 40, stk. 5, uden betydning. Det blev aftalt
på et møde hos Flemming Paludan, at de skulle se på de 3 udestående problemer,
nemlig værdiansættelsen, betydningen af afskrivningslovens § 40,
stk. 5, og endelig fradragskontoen. Fradragskontoen viste sig efterfølgende
at være uden betydning, idet kommanditisten hæftede fuldt ud.
… Vidnets opfattelse var, og er stadig, at afskrivningslovens § 40, stk. 5,
indeholder en dobbeltbestemmelse med to betingelser, dels skal der være
tale om erhvervet goodwill, og dels skal der være tale om ikke afskrivningsberettiget
goodwill. Begge betingelser skal være opfyldt. Som vidnet
ser det, var der ikke noget at bruge afskrivningslovens § 40, stk. 5, til. Den
erhvervede goodwill var på 1,7 mia. kr., som var afskrivningsberettiget.
Vidnet mener derfor, alt taget i betragtning, at afskrivningslovens § 40, stk.
5, ikke var relevant i denne situation. Man kunne måske ønske sig, at den
havde været det, idet man i forarbejderne har skrevet, at man ønskede at
forhindre, at ikke afskrivningsberettiget goodwill blev gjort afskrivningsberettiget.
…, at han nu godt ved, at man i bemærkningerne til forslaget om ændring
af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, har tre linjer med om afskrivningslovens
§ 40, stk. 5, hvilket vidnets kontor imidlertid ikke er blevet hørt om
fra fagkontoret vedrørende selskabsskatteloven. Når vidnet efterfølgende
læser bilaget, må han konstatere, at det var en lidt mærkelig bemærkning.
- 552 -