SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Forespurgt, hvorfor TDC ikke blot fremsendte en anmodning om en bindende
forhåndsbesked, og hvad det var, TDC ville drøfte, forklarede vidnet,
at hun mener, at det var spørgsmålet om etablering af en arbejdsgruppe,
de ville drøfte, for det var et usædvanligt forslag.
… det, som hun husker det, var en abstrakt og helt generel gennemgang af
modellerne. Der blev – så vidt hun husker – ikke sat tal på. De økonomiske
modeller var ikke nyt stof for vidnet, men ToldSkat anvendte normalt ikke
disse modeller ved beregning af goodwill. Det lå vidnet nærmere at benytte
den fremgangsmåde, der var beskrevet i cirkulæret, frem for de præsenterede
modeller. I de sager, som vidnet havde kendskab til, der indtil da havde
været fremlagt for Ligningsrådet, havde man anvendt reglerne i cirkulæret.
Som vidnet husker det, brugte TDC en model, der reelt var fremkommet
ved en interaktion mellem flere af de økonomiske modeller, der med
forskellig vægt indgik i den endelige værdiansættelse.
… de ikke kunne give tilsagn om at deltage i en sådan arbejdsgruppe, fordi
dette var usædvanligt, og fordi de var bange for at miste deres uafhængighed.
Vidnet ved ikke, om det nåede op til Ole Kjær, men da de kom tilbage
fra mødet, blev det drøftet mellem cheferne, det vil sige Lars Nørding, Lisbeth
Rasmussen og Kim Lohse. Resultatet blev, at de meddelte TDC, at de
ikke kunne deltage i en arbejdsgruppe. TDC måtte således selv tilvejebringe
en værdiansættelse og forelægge den for Ligningsrådet. De afventede
herefter en anmodning om bindende forhåndsbesked fra TDC.
Adspurgt, om sagen stod på andet fra styrelsens side, forklarede vidnet, at
de ikke havde nogen sag vedrørende værdiansættelse af goodwill i Erhvervsbeskatningskontoret,
og de ventede på en anmodning fra virksomheden.
… hun ikke husker, hvad der nærmere blev sagt om formålet med omdannelsen.
Hun husker, at de forklarede om ”step up’en”, men hun kan ikke
gengive det, for hun kendte ikke nærmere hertil på dette tidspunkt, så hun
forstod det ikke fuldt ud. TDC gjorde meget ud af at forklare, at man kunne
lave ”step up” efter de tyske regler, men at det ikke nødvendigvis førte til et
resultat, der var udtryk for den reelle handelsværdi, og dermed ikke svarede
til det, man ville komme frem til ved en værdiansættelse.
… selvom der, så vidt hun husker, ikke blev nævnt tal, ikke var tvivl om, at
det var en stor sag. Det var tal af en sådan størrelse, at det havde effekt på
regnskabet. Vidnet kan ikke erindre, om der blev oplyst beløbsstørrelser.
- 269 -
Kapitel 8
Afsnit 4.9