SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 2.14
ter der var på dagsordenen. Der var tre punkter: fortolkning af ligningslovens
§ 5 H, ændringer af CFC-beskatningen og ændringer af reglerne om
frivillig sambeskatning. Hun husker ikke, at hun fik nogen papirer på mødet.
… hun blev orienteret om, at der var en uenighed mellem styrelsen og departementet
om fortolkningen af ligningslovens § 5 H. Hun fik ikke nogen
direkte instruks om, hvorledes hun skulle forholde sig til dette spørgsmål.
Det drejede sig om, hvorvidt ligningslovens § 5 H også omfattede udenlandske
selskaber, der ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 1.
Karin Kirchhoff og hun var enige om, at de skulle give udtryk for, at udenlandske
selskaber var omfattet af ligningslovens § 5 H.
… deres standpunkt var det samme som Ivar Nordlands standpunkt.
Adspurgt, om de drøftede, hvorledes hun skulle forholde sig til de to andre
punkter, forklarede vidnet, at hun ikke husker særligt meget om disse punkter.
Vedrørende CFC-beskatningen mener vidnet, at Karin Kirchhoff havde
skrevet nogle bemærkninger, men hun husker det ikke nærmere. Hun husker
ikke, at de drøftede den frivillige sambeskatning. Den var på dagsordenen
med henblik på en ændring af reglerne, men hun husker ikke noget
om, at der var et lovudkast på vej.
Forespurgt, hvem der i øvrigt deltog i mødet, forklarede vidnet, at det gjorde
Ivar Nordland, Niels Kristensen, Ebbe Willumsen og Jesper Skovhus
Poulsen.
… der skete det, at Niels Kristensen og Ivar Nordland begyndte at diskutere.
Vidnet forstod på diskussionen, at deres uenighed udsprang af en konkret
sag. Hun vidste det ikke på forhånd. Uenigheden bundede i en forskellig
fortolkning af ligningslovens § 5 H. Hun forstod på mødet, at der verserede
en sag, der var blevet sat på dagsorden til Ligningsrådet, men trukket
tilbage. Told- og Skattestyrelsen havde skrevet en indstilling i overensstemmelse
med departementets holdning, men havde i de supplerende bemærkninger
taget afstand fra indstillingen. Ivar Nordland var stærkt utilfreds
med den måde, det var foregået på, og med den sprogbrug, som styrelsen
havde anvendt. Vidnet forstod, at det var […]-sagen (sag nr. 2), det
drejede sig om.
- 175 -