SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 4.3
Sune Hein Bertelsen har forklaret, at
”de to notater ikke blev behandlet forskelligt. Det interne notat var ikke tiltænkt
sendt i høring hos rådgiveren. Det, der blev svaret i det officielle notat,
var det, som Selskabsbeskatningsafdelingen skulle forholde sig til vedrørende
gældende lovgivning.
Foreholdt …, at dette notat er stilet også til Niels Kristensen, forklarede
vidnet, at han går ud fra, at det var for at udtrykke Selskabsrevisionsafdelingens
opfattelse af vigtigheden af notatet.
… forespurgt, om de var enige i, at selskabet ikke var omfattet af ligningslovens
§ 5 H, forklarede vidnet, at det mener han. Der skulle noget ekstraordinært
til for at komme til et andet resultat, når der var 2 tidligere afgørelser
fra Ligningsrådet om spørgsmålet. Vidnet var ikke selv særligt meget
inde i fortolkningsspørgsmålet. Det var Susse Meulengracht, der skrev styrelsens
indstilling i sagen. Vidnet har kun skrevet sagsfremstillingen.
Forespurgt, om han var bekendt med, at departementet tidligere havde en
anden indstilling end styrelsen, forklarede vidnet, at det kendte han ikke
noget til dengang.
Foreholdt, at der i notatet (…) spørges, om der er foretaget en belysning af,
hvorvidt der er et ”hul” i loven, og om der er en tilbagemelding fra departementet,
og forespurgt, om dette gav anledning til noget, forklarede vidnet,
at det ikke gav ham anledning til at foretage yderligere. Det var hans opfattelse,
at kontoret mente, at man havde gjort, hvad der var at gøre. Han gik
ikke nærmere ind i dette. Kontakten videre opad i systemet var ikke noget,
sagsbehandlerne var ansvarlige for. Vidnet gik ud fra, at der var gjort det,
der skulle gøres, men han ved ikke hvad. Han rapporterede ikke selv opad,
og han ved ikke, om andre har gjort det.
… forespurgt, om disse spørgsmål blev besvaret, forklarede vidnet, at det
tror han ikke. De opfattede det alene som Selskabsbeskatningsafdelingens
måde at udtrykke sig på – altså at der var tale om retoriske spørgsmål.”
Ivar Nordland har forklaret, at
”han ikke på dette tidspunkt hørte om disse to notater eller det heri indeholdte.
- 242 -