SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

… forespurgt, hvorledes de ville have gjort, hvis de havde opfattet opgaven
som et spørgsmål om, hvornår de fik kendskab til, at der var tale om en oppustet
værdi for goodwill, forklarede vidnet, at de i givet fald ville have lavet
en anden redegørelse. De ville efter det, de ved i dag, have svaret, at de
havde kendskab hertil den 16. oktober 2000. Vidnet opfattede den 15. november
2003 ikke opgaven på denne vis, idet han jo vidste, at selve problemstillingen
også var kendt i departementet.
… de den 16. oktober 2000 havde gjort styrelsen opmærksom på problemstillingen,
og de havde en forventning om, at denne melding var blevet
bragt videre til departementet. De var således ikke nervøse for, at den ikke
var bragt videre. Det var klart, at departementet kendte problemstillingen,
og det var lige så klart, at Selskabsrevisionen kendte problemstillingen.
Departementet havde jo også en tilforordnet i Ligningsrådet, og det var
vidnets opfattelse, at den tilforordnede bragte de problemer, der blev taget
op på rådets møder, videre til departementet.
Forespurgt …, om det ville være en hån mod Selskabsrevisionen, såfremt
man mente, at de ikke var bekendt med problemstillingen, når de nu havde
arbejdet på sagen i 2-3 år, forklarede vidnet, at det ville være det samme
som at så tvivl om Selskabsrevisionens faglighed.
Forespurgt, om han i dag mener, at deres redegørelse af 15. november 2003
kunne tolkes således, at man ikke kendte problemstillingen i Selskabsrevisionen,
forklarede vidnet, at det mener han fortsat ikke.
… forespurgt, om det var normal procedure, at kontoret forelagde et notat
for afdelingschefen til godkendelse, uden at denne så de underliggende dokumenter,
forklarede vidnet, at det var helt sædvanligt. Palle Graff skulle jo
ikke fungere som sagsbehandler.
… forespurgt, om han senere har gjort sig bekendt med de folketingsspørgsmål,
som Morten Homann stillede, forklarede vidnet, at han senere
har set dem.
Adspurgt, om de, hvis de havde kendt disse spørgsmål, hvor der bl.a. henvises
til millionbeløb, ville have svaret anderledes, forklarede vidnet, at deres
svar ville have været det samme. De ville stadig have redegjort for,
hvornår de kendte et dokumenteret beløb. Departementet havde behov for
at kende en fast beløbsstørrelse for at kunne besvare spørgsmålet. Det ville
kun have givet mere ”flimmer” at nævne udokumenterede tal på 10 mia. kr.
- 575 -
Kapitel 11
Afsnit 3.4