SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 2.12
skatning. Vidnet husker ikke, hvornår denne samtale fandt sted. Han vil ikke
afvise, at det kan have været i efteråret 2000 eller for den sags skyld i
foråret 2001. Han kan ikke mere præcist angive, hvornår samtalen fandt
sted. Det var ham, der ringede til Ivar Nordland. Han husker ikke, om han
eventuelt først lagde en besked, hvorefter Ivar Nordland ringede tilbage,
men initiativet til samtalen kom fra ham.
Adspurgt, om der også lå en advarsel i hans spørgsmål til Ivar Nordland
om, hvorvidt afskrivningslovens 40, stk. 5, kunne finde anvendelse i den
nævnte situation, forklarede vidnet, at sådan opfattede han det ikke.
Forespurgt om, hvad han skulle bruge denne oplysning til, forklarede vidnet,
at det var en generel problemstilling, han var faldet over. Han underviser
og skriver en del, og han interesserer sig særligt for immaterielle aktiver.
Det sker ofte, at han konsulterer departementet om lovfortolkningsspørgsmål.
Vidnet havde en gang tidligere set problemstillingen i forbindelse
med, at Ernst & Young havde udført en due diligence for en klient,
der ønskede at købe en koncern, hvor dette var gennemført. Han vil ikke
sige, at det var denne sag, der var baggrund for hans forespørgsel. Ivar
Nordland svarede nærmest ikke på spørgsmålet, og vidnet fik ingen fornemmelse
af hans mening om spørgsmålet. Det var en meget kort samtale.
Det virkede, som om Ivar Nordland ikke havde tænkt over problemstillingen.
Adspurgt, om han, da han spurgte om afskrivningslovens § 40, stk. 5, stillede
et åbent spørgsmål, eller om han lancerede en mening, forklarede vidnet,
at han mener, at han stillede spørgsmålet åbent. Det var en kort samtale,
og han fik ikke nogen vurdering af problemstillingen eller tilkendegivelser
herom fra Ivar Nordland.
Forespurgt, om Ivar Nordland senere vendte tilbage med et mere uddybende
svar, forklarede vidnet, at det gjorde Ivar Nordland, som han husker det,
ikke.
Adspurgt, om han på noget tidspunkt mente, at han havde fået et svar på
spørgsmålet, forklarede vidnet, at der jo efterfølgende kom et lovforslag.
Det var ikke direkte knyttet til afskrivningslovens § 40, stk. 5, men til andre
regler. Det havde dog konsekvenser for det spørgsmål, han havde stillet.
Foreholdt, at det i bemærkningerne til L 61 er anført, at afskrivningslovens
§ 40, stk. 5, kunne finde anvendelse i denne situation, og forespurgt, om
- 161 -