SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 3.2
skab til. Han erindrer ikke umiddelbart efter mødet i maj 2001 at være blevet
kontaktet telefonisk af H.K. Andersen.
Adspurgt, om han selv foretog afrapportering opad i systemet, forklarede
vidnet, at Ole Kjær selv var til stede på mødet, hvorfor vidnet ikke havde
anledning til at lave en skriftlig forelæggelse. Ole Kjær var helt klar over,
hvad det handlede om, og han var fuldt ud orienteret om sagen. Vidnet
drøftede sagen med Ivar Nordland. Sagen blev afgjort med den for departementet
værst tænkelige begrundelse. De drøftede det med Ligningsrådets
formand, der ligesom vidnet var af den opfattelse, at det var en forkert begrundelse
for afgørelsen. Ligningsrådet havde lagt sig på, at ligningslovens
§ 5 H ikke fandt anvendelse, men departementet – Ivar Nordland – vidnet
og Ligningsrådets formand var enige om, at man måtte prøve at få ændret
begrundelsen.”
Ivar Nordland har forklaret, at
”… han ikke deltog i dette møde.
… Vidnet har ikke haft indflydelse på den ændrede formulering af dagsordenen.
Efter mødet den 23. april 2001 talte vidnet ikke mere med Niels
Kristensen om sagen, for ”humøret var ikke til det”. Niels Kristensen orienterede
efter mødet telefonisk vidnet om, hvad resultatet af mødet blev, og at
det var negativt for departementet.
… det var styrelsen, der formulerede dette. Vidnet læser det således, at styrelsen
nu ændrede holdning for tredje gang.
… det var formanden og venstrefløjsrepræsentanterne, der stemte for styrelsens
indstilling, og erhvervenes repræsentanter, der stemte imod. Vidnet
finder det opløftende, at det var erhvervsfolkene, der stemte formuleringen
ned. Vidnet så ikke referatet på daværende tidspunkt, og han har først set
det i forbindelse med forberedelse af afhøringen. Han blev efter mødet ringet
op af Niels Kristensen, der orienterede ham om, at afgørelsen var faldet
på selskabsskattelovens § 1.
… Sagen blev udsat, idet Ligningsrådet skulle have en ny indstilling, for at
man kunne træffe den rigtige afgørelse. Det, der reelt blev tilsidesat, var
departementets indstilling, mens styrelsen fik medhold, idet indstillingen
var udformet på denne vis. Vidnet opfattede det således, at det var lignings-
- 186 -