SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 11
Afsnit 3.4
… forespurgt, om han kan huske, om de havde begge 16. oktober-notaterne
fremme, da de udarbejdede redegørelsen, forklarede vidnet, at de havde det
samlede notat fremme, og heri var begge problemstillinger beskrevet.
Adspurgt, om det var inde i deres overvejelser, at de skulle skrive, at der
var en væsentlig opskrivning af goodwill, forklarede vidnet, at det var det
ikke. De så selvfølgelig beløbet på 10 mia. kr., men der var mange tal i luften,
10 mia. kr. og tidligere 15-20 mia. kr. Det kunne imidlertid give modtageren
et forkert indtryk, hvis de skrev 10-20 mia. kr. Solveig Mortensen
og han drøftede, om de skulle skrive noget herom, men de blev enige om,
at det ikke var opgaven, og at de kun ville forplumre det, hvis de oplyste
om de udokumenterede beløb. Det var der ikke nogen, der fik glæde af at få
at vide. Vidnet erindrer, at de drøftede dette i relation til beløbet på 10 mia.
kr.
Forespurgt …, om han i telefonsamtalerne med Palle Graff i løbet af dagen
nævnte beløbet på 10 mia. kr., forklarede vidnet, at det tror han ikke, at han
gjorde.
… ”Den 28. maj anmodede TDC om en bindende forhåndsbesked vedrørende
værdiansættelse af goodwill tilhørende Talkline GmbH og Co. KG,
på 860,2 mio.EUR. (6,5 mia.kr.). Det er første gang, at der angives et konkret
beløb på goodwill. Grundlaget for værdiansættelsen bygger på en rapport,
der i den mellemliggende periode er udarbejdet af Deloitte & Touche
Corporate Finance”, … dette var deres svar på det spørgsmål, de havde fået
stillet. De var ikke i tvivl om spørgsmålet. De mente, at det var den relevante
dato, hvor rapporten var tilgået Told- og Skattestyrelsen, den 28. maj
2002, selvom der gik nogen tid, før anmodningen kom til Selskabsrevisionen.
De overvejede ikke at skrive noget andet.
Forespurgt, om de var i tvivl om, hvad og hvor meget de skulle skrive i deres
redegørelse, og om de drøftede dette, forklarede vidnet, at det var de i
tvivl om, for det var jo ikke en bunden opgave. Det var noget, Palle Graff
og vidnet var blevet enige om at lave. De gjorde det således, at de i den periode,
hvor de selv stod for sagen, refererede den relevante korrespondance,
mens de for den periode, hvor de kun var høringsmyndighed, kun refererede
nøgleskrivelserne. Det skulle jo være en kortfattet redegørelse. Vidnet
har skrevet mange ”gule” til departementet. De overvejede ikke at vedlægge
bilag til forelæggelsen. Vidnet vedlægger sjældent bilag til en redegørelse.
Så kunne han lige så godt skrive en lang redegørelse.
- 574 -