SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

genfremsætte et sådant forslag, idet det var omfattet af skattestoppet. Vidnet
husker ikke præcist, hvordan han reagerede på dette, men han slog sig
næppe til tåls med denne oplysning. Han har sandsynligvis hidset sig op
over, at forslaget ikke blev genfremsat. L 61 behandlede denne problemstilling,
selv om det ikke passede helt på denne sag, og man havde med bemærkningerne
til forslaget lavet et hul med hul i bunden.
Adspurgt, om de talte noget om, at denne problemstilling kunne have betydning
for andre sager, forklarede vidnet, at det talte de ikke om, men det
var logisk, at det havde betydning. Hvis der var én virksomhed, der kunne
udnytte det, var der også flere, der kunne.
Forespurgt, om de talte om, at der kunne være andre sager herom, forklarede
vidnet, at det gjorde de ikke. Han kender heller ikke til andre sager herom.
Foreholdt, at han havde givet udtryk for, at L 61 ikke passede helt til den
konkrete sag, og forespurgt, om de talte om, hvad der skulle til, for at L 61
kunne have forhindret denne sag, forklarede vidnet, at det talte de ikke om.
Lovforslaget var ikke blevet genfremsat, så det ville være hypotetisk. Det
var hans opfattelse, at L 61 kunne være fortolket udvidende, så det havde
omfattet denne sag. Man kunne, inden L 61 blev fremsat, stille sig det
spørgsmål, om man havde et hul, men med bemærkningerne til lovforslaget
havde man fået frem, at der helt sikkert var et hul.”
Jesper Leth Vestergaard har om samtalen med Christian Homilius forklaret, at
”han godt kan huske, at han har haft denne samtale med Christian Homilius.
Foreholdt, at han skulle have udtalt, at han var enig i, at det ikke ”kunne
fortolkes således, at det var handelsværdien på fusionstidspunktet der skulle
anvendes”, forklarede vidnet, at han formentlig har udtalt sig om anført.
Han har vurderet bemærkningernes retskildeværdi. Det var nogle bemærkninger
til et lovforslag, der ikke blev vedtaget i Folketinget. Det havde efter
hans opfattelse ikke større retskildeværdi end andre udtalelser, der kom fra
departementet. Andre kunne godt mene noget andet end departementet. Der
lå ikke heri, at departementet havde skiftet mening. < s. 965>
Forespurgt …, om han efter samtalen med Christian Homilius gjorde noget
for at orientere andre om samtalen, forklarede vidnet, at han er overbevist
- 427 -
Kapitel 10
Afsnit 2.9