SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 8
Afsnit 2.9
Ivar Nordland har forklaret, at
”… han selv udarbejdede dette notat. Han mener ikke, at der var andre
medarbejdere med på opgaven. Vidnet ville forsøge at overbevise styrelsen
om, at bestemmelsen skulle fortolkes på den måde, som vidnet mente, at
den skulle fortolkes. Der er ikke noget juridisk nyt heri. Han gjorde mere
ud af det tidsmæssige aspekt og forsøgte at advare styrelsen om, at hvis
man gik galt i byen med disse bestemmelser, ville det få konsekvenser for
en lang række andre bestemmelser. Vidnet skiftede ikke standpunkt på noget
punkt i forhold til sit brev af 23. januar 2001. Den juridiske konklusion
var den samme.
… det handlede om en værnsregel, der, hvis den blev fortolket på denne
måde, let kunne omgås. Der findes ikke nogen fast definition på, hvad der
er et ”hul”. Vidnet gjorde opmærksom på, at reglen ikke varetog de hensyn,
den skulle varetage, og at det ville få de anførte konsekvenser, hvis den
blev fortolket på denne måde.
Forespurgt, om dette ikke er den samme tankegang, som Christen Amby
havde, om, at der var et hul, forklarede vidnet, at det var en parallel tankegang,
at bestemmelsen ikke fungerede. Der ville ske mange ulykker, såfremt
bestemmelsen blev fortolket, som styrelsen gjorde. Da departementet
var uenig med styrelsen, skulle de holde et møde herom. Mødet blev aftalt
til den 23. april 2001. På dette møde, som var et særskilt lovgruppemøde,
deltog de personer, som havde interesse i sagen. Det var Jesper Skovhus
Poulsen, Ebbe Willumsen, fuldmægtig Helle Hove for Karin Kirchhoff og
vidnet. Endvidere deltog Niels Kristensen i mødet.”
Jesper Leth Vestergaard har forklaret, at
”han mener, at det var Ivar Nordland, der udarbejdede det. Det var formentlig
det notat, der var vedhæftet førnævnte mail til Niels Kristensen. Vidnet
har givet læst notatet på det tidspunkt.
… han var enig i, at det kunne have konsekvenser for andre regler.
… forespurgt, om han var enig i, at bestemmelsen var tømt for indhold,
hvis man ikke anvendte den fortolkning, som departementet gik ind for,
forklarede vidnet, at bestemmelsen i så fald ville have en begrænset anvendelse.
Bestemmelsen ville i givet fald kun fange dem, der ikke tænkte sig
- 152 -