SKATTEF SAGSKO - Folketingsbilag

Kapitel 11
Afsnit 1.2
Peter Loft har forklaret, at
”… det er hans håndskrift [påført på notatet af 15. juni 2003 – bilag 44.11]
… forespurgt, hvad der lå i det sidst anførte, der er påført af ham, forklarede
han, at det må referere til den lille model. De opfattede den store model
som et politisk statement mere end en juridisk model, og de spurgte Økonomiudvalget,
om den store model ville være i strid med skattestoppet,
hvilket man ikke mente, at den var. Med den lille model ville de ”sejle op”
mod dem, der mente, at de blot kunne have genfremsat L 61, og mod dem,
der hellere så, at de helt undlod at lave ændringer. Juridisk kunne de sagtens
klare den, men der ville komme kritik. Bemærkningerne var ment som
et politisk statement om, at ”det skal vi nok få vrøvl med”.
… forespurgt, om notatet er anvendt til forelæggelse for skatteministeren,
forklarede vidnet, at det formentlig er blevet forelagt for ministeren, for det
passer meget godt med indholdet af notatet.
… forespurgt, om han var involveret i udarbejdelsen af papiret, og om han
gav direktiver om, hvad der skulle stå i notatet, forklarede vidnet, at notatet
også findes som bilag 38.51 [notat af 18. juni 2003 om håndtering af TDCsagen,
jf. afsnit 1.4 nedenfor] … i en udgave, der er mere indførende for
nye læsere, så det kan godt passe, at de ændringer, der er foretaget, er påvirket
af ham, idet han ønskede yderligere oplysninger.
… forespurgt, hvornår han blev bekendt med, at det var forlydender i rådgiverkredse,
der var anledning til forslaget i L 61, forklarede vidnet, at da
de i oktober 2001 udarbejdede L 61, var der særligt fokus på 2-3 af de andre
elementer i forslaget. Han mener ikke, at de drøftede dette element. Det
er således mest sandsynligt, at det først var i juni 2003, at han blev bekendt
med, at det var disse rygter, der var anledning til forslaget, og at der ikke
var nogen konkrete sager herom.
Foreholdt, at Ivar Nordland har forklaret, at han først i november 2003 fortalte
vidnet, hvad det var for rygter, og hvem de kom fra, forklarede vidnet,
at det passer meget godt. Han gik ikke Ivar Nordland på klingen. Det var
hans indtryk, at Ivar Nordland ville beskytte den rådgiver, der havde vovet
sig ud i dette. Det viste sig at være en rådgiver, som vidnet ikke kendte.
… forespurgt, om der var en debat mellem ham og Ivar Nordland om, hvorvidt
det var en rigtig forudsætning, at L 61 ville have imødegået denne
- 512 -