15.07.2013 Views

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det er ikke påstanden at de beskrevne forskydninger angående de psykisk syges

epidemiologiske relation til samfundet i bred forstand og asylets interne organisation

i henhold til forbindelsessystemet integreredes som eksplicitte elementer

i sindssygdommens semantik i anden halvdel af det 19. århundrede.

Det er heller ikke postulatet at betegnelsen sindssygdom i den almindelige

sproglige bevidsthed nødvendigvis måtte referere til de udviklingsforløb der

ovenfor er skitseret under en række forskellige navne: en ny prognostisk tidslighed

i sygdomsbestemmelsen; en anderledes empirisk relation imellem den

enkelte sygdomsform og helbredelighedens eventualitet; en ny stedslighed der

på én gang kunne anerkende de sindssyges oprindelse i samfundslegemet og

deres berettigede adkomst til det asyl som især statsmagten burde subsidiere;

en anderledes form for fremmedgørelse hvis socialt synlige grænser i forhold til

førhen både blev mere diffuse og mere tydelige i takt med en voksende samfundsmæssig

opmærksomhed. Endelig er det ikke antagelsen at sindssygdommens

betydninger hverken skulle kunne udledes af eller tilbageføres til det relativt

forbundne asyls model, den samtidige epidemiologiske lokalisering af de

psykisk syge, eller andre historiske tildragelser af tilsvarende art.

Hvad der derimod opstilles som en mindre antagelse er at det tidslige sammenfald

imellem en anderledes temporal problematisering af asylets psykiske

sygdomme og en anderledes spatial problematisering af samfundets psykiske

syge på den ene side, og på anden side det forhold at sindssygdommen var i

færd med at blive den mest gennemgående og mest fremherskende benævnelse

for disse tilstande, biddrog til den betydningssammenhæng som sindssygdommen

refererede til eller pegede på. Det antages med andre ord at denne

historiske samtidighed gjorde det om ikke uomgængeligt så i hvert fald vanskeligt

helt at undlade at indregne de beskrevne forskydningshændelser i sindssygdommens

nye betydningshorisont. Eller at det omvendt blev nærliggende og

selvfølgeligt at forbinde samlebetegnelsen sindssygdom med noget der samtidig

var en samfundssygdom og en asylsygdom samt en bestemt koordineret

relation herimellem.

Det der skal afslutte dette kapitel om udviklingen af den psykiatriske behandlingskultur

er dels en kort fremstilling af nogle aspekter af denne semantiske

horisont som knyttede sig til fremkomsten af sindssygdommen som den

508

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!