BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Det er ikke påstanden at de beskrevne forskydninger angående de psykisk syges
epidemiologiske relation til samfundet i bred forstand og asylets interne organisation
i henhold til forbindelsessystemet integreredes som eksplicitte elementer
i sindssygdommens semantik i anden halvdel af det 19. århundrede.
Det er heller ikke postulatet at betegnelsen sindssygdom i den almindelige
sproglige bevidsthed nødvendigvis måtte referere til de udviklingsforløb der
ovenfor er skitseret under en række forskellige navne: en ny prognostisk tidslighed
i sygdomsbestemmelsen; en anderledes empirisk relation imellem den
enkelte sygdomsform og helbredelighedens eventualitet; en ny stedslighed der
på én gang kunne anerkende de sindssyges oprindelse i samfundslegemet og
deres berettigede adkomst til det asyl som især statsmagten burde subsidiere;
en anderledes form for fremmedgørelse hvis socialt synlige grænser i forhold til
førhen både blev mere diffuse og mere tydelige i takt med en voksende samfundsmæssig
opmærksomhed. Endelig er det ikke antagelsen at sindssygdommens
betydninger hverken skulle kunne udledes af eller tilbageføres til det relativt
forbundne asyls model, den samtidige epidemiologiske lokalisering af de
psykisk syge, eller andre historiske tildragelser af tilsvarende art.
Hvad der derimod opstilles som en mindre antagelse er at det tidslige sammenfald
imellem en anderledes temporal problematisering af asylets psykiske
sygdomme og en anderledes spatial problematisering af samfundets psykiske
syge på den ene side, og på anden side det forhold at sindssygdommen var i
færd med at blive den mest gennemgående og mest fremherskende benævnelse
for disse tilstande, biddrog til den betydningssammenhæng som sindssygdommen
refererede til eller pegede på. Det antages med andre ord at denne
historiske samtidighed gjorde det om ikke uomgængeligt så i hvert fald vanskeligt
helt at undlade at indregne de beskrevne forskydningshændelser i sindssygdommens
nye betydningshorisont. Eller at det omvendt blev nærliggende og
selvfølgeligt at forbinde samlebetegnelsen sindssygdom med noget der samtidig
var en samfundssygdom og en asylsygdom samt en bestemt koordineret
relation herimellem.
Det der skal afslutte dette kapitel om udviklingen af den psykiatriske behandlingskultur
er dels en kort fremstilling af nogle aspekter af denne semantiske
horisont som knyttede sig til fremkomsten af sindssygdommen som den
508