BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

eller helt aktuelle afsindighedstilstand (»de ny Tilfælde«), af den umiddelbart
forestående eller potentielle afsindighed (»den aarlige Tilgang«), samt af den
forventeligt tilbagevendende eller virtuelle form for afsindighed (»de periodisk
Afsindige«).
På den anden side kunne det særlige fokus på et udsnit af afsindigheden, der
på sin vis lige så meget hørte hjemme i mulighedernes rige som det tilhørte virkeligheden
sådan som den for nuværende forelå, i henhold til en flere gange
fremhævet historisk syllogisme ligeledes have ekspliciteret maniens og melankoliens
nosokomielle særstatus på en ny måde — såfremt Howitz ikke havde
afholdt sig fra på noget tidspunkt at forholde sig diagnosespecifikt til den afsindighed
han klassifikatorisk alene afsondrede fra idiotien. Havde Howitz skelnet
mellem de forskellige former for afsindighed, til eksempel i henhold til Jessens
klassifikation i Slesvig med »Manie«, »Melancholie« og »Sindssvaghed«
(»Blödsinn«) som de tre arter der fandtes på asylet, så ville syllogismen ende
udi nogenlunde denne slutningsrække:
(1) Hvis de helbredelsesanstalter som Hübertz mente skulle virke i hvert af
kongerigets tre udvalgte distrikter udelukkende skulle indoptage friske tilfælde,
eller rettere både de aktuelle og de potentielle afsindige, »de ny Tilfælde«
og »den aarlige Tilgang«; —
(2) Hvis de langvarigt syge, »de gamle Tilfælde«, og dertil dem som Bergsøe
havde kaldt de »aldeles Fjollede«, dem der var »sunkne saa dybt, at de ikke
længere kunne være Gjenstand for en psychiatrisk Behandling«, derimod
skulle optages i yderligt afsondrede plejeanstalter, helst fjernt fra de
kurative institutioner, og såfremt de ikke var egnede til familiepleje af en
vis standard; —
(3) Hvis det som Hübertz fremhævdede netop overvejende var afsindighedens
helt friske og snart tilkommende tilfælde »man beskjæftiger sig med naar
man tænker paa Helbredelse af de Syge«, eller hvis det var denne gruppe
alene der optrådte som de eventuelt kurable patienter; —
(4) Og hvis det var manien og melankolien der både principielt og i praksis
udgjorde hvis ikke samfulde så i hvert fald hovedparten af de afsindighedssygdomme
der faktisk fandt og kunne finde lægedom på en helbredel-
463