BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

te at måtte anholde frasen »“Et sværmerisk Gemyt udi egen Indbildning”« som
lige så uforståelig som det ville være meningsløst at høre ordsammenstillinger
som »“philosophiske Gemytter”« eller »en tænkende Følelse«, 1 var gemyttets
gennemgående modsætningsforhold et der havde med den rene tanke
eller med de intellektuelle evner som sådanne at gøre. Samtidig kunne modsætningen
i det konkrete tilfælde imidlertid dele et mere moralsk fællesskab i
den ene eller den anden retning (»Eet Menniske af grov Forstand og skarns
Gemyt«), 2 ligesom den gennemgående tendens til at anvende gemyttet som et
navn for en for form enhed af de vilje- og drifts- samt herunder følelsesmæssige
aspekter af det psykiske liv både kunne karakterisere et menneskes sindsbeskaffenhed
i helt bestemte foreløbige situationer og være udtryk for det sindelag
der med en vis varighed kendetegnede den enkelte persons omgang med sig
selv og andre.
Hvor disse flertydige men ikke vilkårlige konnotationer påregneligt har bidraget
til at Selmers samtidige kunne danne sit et vist indtryk af gemytsygdommens
betydning, var det som fremhævet først i modstillingen med forstandssygdommene
at denne betydning for alvor kunne blive åbenbart og sigende
for den psykiatriske betragtning. Det var først i kraft af denne modstilling
at det kunne blive anskueligt at beskrevne sæt af konnotationer bistod en
ny kortlægning af de grænseskel der afmærkede sindssygdommes forskellige
enemærker. Som det fremgår af repræsentationen i FIGUR 6.24 nedenfor, var det
muligvis mest bemærkelsesværdige ved denne nye optegning af grænsedrag at
ingen af de forskellige størrelser som de indrammede var fuldt ud sammenfaldende,
samtidig med at de grænselinjer der hørte til Selmers klassifikation af
sindssygdommene ligeledes syntes at omfortolke nogle af de mere generelle
grænser der førhen havde indrammet hele galskabens domæne.
wußtseins ist«; herunder inkluderes som almindeligt i tiden: »1) Begierde […]; 2) die Neigung […]; 3)
die Leidenshaft« (pp. 322-23).
1 C. MOLBECH: Kritiske Bemærkninger og Resultater angaaende den grundtvigske Udgave, Materialsamling
og Kildesamling af gamle danske Folkeviser (1848): »Ligesaa ondt som man har ved at
forstaae, hvad her menes ved en Sværmer “i egen Indbildning”, ligesaa lidt har man før hørt noget,
enten om “philosophiske Gemytter”, eller om en tænkende Følelse« (p. 30).
2 J. R. VON RÜSENBERG: Een nye forbedrit tydsk grammatica (1709), p. 543.
646