BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

topografi; således var det med skematikken muligt på den ene side at lokalisere
afsindet i erkendelsens psykosensitive eller centripitale sfære med særlig vægt
på de »anomalier af sansefornemmelsen« hvor sanseanskuelsernes forstyrredes
ved dannelsen af spontane sanseanskuelser i form af illusioner og især hallucinationer
under hensyn til alle fem sansemodaliteter (eller havd nu kaldes
»perceptionsforstyrrelser«), og på den anden side i den psykosensorielle eller
intracentrale sfære hvor det var refleksionsprocessen som var forstyrret af
»fejlagtige, ofte oprørende meningsløse forestillinger, der bemægtige sig individet
med overbevisningens kraft« (eller hvad nu har navn af »vrangforestillinger«).
1 For historien om det afsnit af den psykiatriske symptomatologi der i
særdeleshed havde betydning for den historiske artikulation manien og melankolien
som psykiske sygdomme var skematikken imidlertid lige så væsentlig. På
baggrund af fakultetspsykologiens systematik og den tilføjelse som Flindt havde
kombineret den med anskueliggjordes det ikke alene hvordan netop den fakultetspsykologiske
opdeling virkede strukturerede for de psykiske elementærforstyrrelser
afgræsning i forhold til hinanden, men samtidig at den region
hvori de mest definerende symptomer for de to sygdomme enten implicit eller
eksplicit fandt deres ophav var den der skyldes de psykosensorielle hjerneprocesser
som på udelukkende intracentral vis dannede det »rene psychiske følelsesliv«
(eller aktuelt »de affektive symptomer«).
Eftersom det er et hovedformål for KAPITEL 7 og KAPITEL 8 at redegøre for
hvilken artikulation af henholdsvis melankolien og manien der var blevet en
mulighed i sammenfaldet imellem stemningssygdommenes koncept og en psykopatologisk
beskrivelse der gennemgående var organiseret efter den modificerede
fakultetspsykologiske skematik som Flindt bragte til udtryk efter tysk forbillede,
udsættes redegørelsen for de mest centrale psykiske elementærforstyrrelser
for disse to sindssygdommes vedkommende også til disse sammenhænge.
Fremfor en udvikling af samtlige af de for melankolien og manien relevante
symptomdannelser i henhold til Flindts almenpsykopatologiske distribution af
forstyrrelsesområder skal derfor her kun dreje sig om at anføre enkelte elementærforstyrrelse
henhørende til de hvert psykologiske fakulteter for at påpege
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), pp. 39-40.
747