BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Flindt i sin almene psykopatologi havde beskrevet som hyppig elementærforstyrrelse
hos melankolske patienter, var det som om franskmanden aldrig rigtig
forsøgte at gå ind i sygdommen som en erfaring, men snarere nøjedes med helt
ned i detaljen at registrere de forskellige ytringer der ligesom lagde sig rundtom
eller udenom den der erfarede. 1 Adgangen til sygdomserfaringen optegnedes
indirekte igennem de somatiske tegn, de vegetative symptomer, gestikken, adfærden
og de anførte verbale ytringer. Melankolikeren koncentrerede ifølge Esquriol
alle sine tanker og alle sine lidelser om sig selv, var egoistisk og levede
helt igennem i det indre (»vit trop en dedans«); men dette indre betragtede
hans kliniske blik primært udefra. 2 Det er imidlertid netop denne angivne indre
erfaringsverden som melankoliens psykopatologi begyndte at udforske, kortlægge
og bringe på begreb i slutningen af det 19. århundrede, med den disponerende
forstemning som den centrale strukturerende kategori. Såvel den affektive
fremmedgørelse fra omverden, anhedonien og ringhedsforestillingerne som
frenaligien og stemningsangsten, alle på forskellig måde kendetegnet ved det
objektløse og indholdsløse, det spontane og det psykologiske umotiverede, det
betvingende og det langvarige, vidner om at denne symptomatologiske forskydning
(der hører til iblandt de vigtigste i psykiatriens historie) var blevet en
realitet i den danske psykopatologi i slutningen af det 19. århundrede.
Denne længerevarende og betydningsfulde forskydning i det 19. århundrede
psykiatriske semiologi betød imidlertid ikke at de somatiske og de fysiognomiske
dimensioner forsvandt ud af melankoliens psykopatologi. 3 På den ene side
kunne Flindt som så mange andre fremhæve ernæringsforstyrrelser (»appetitten
i reglen formindsket eller ganske manglende«, »forstoppelse«, excessiv afmagring«),
søvnproblemer (»formindskelse af sövnen«, »levende, strækt ængstende
drömme«, »kan stige til absolut agrypni«) samt andre vegetative forstyrrelser
(respiration, puls, ødemer, menstruationsanomalier) som vigtige ud-
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformer (1885), p. 24. »Den syge erklærer i
denne tilstand, at han vel ser, hører o. s. v., men at ting og forhold göre et fremmed artet indtryk på
ham, ikke “nå til ham”, at der er ligesom en skillevæg mellem ham og alle ydre genstande« (p. 24).
2 E. Esquirol: Des maladies mentales: considérées sous les rapports médical, hygiénique et médico-legal
(1838): »… le lypémaniaque concentre en lui-même toutes ses pensées, toutes ses affetions, est
égoïste et vit trop en dedans« (bd. 2. p. 2). Cf. Flindt, p. 80.
3 Cf. G. E. Berrios: The History of Mental Symptoms, pp. 22-23.
791