BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

tragte som Syge, fordi de have tabt Udsigten til at komme sig« — lignede på den
tid hvor det skete givetvis også en tilfældig historisk tildragelse med rod i selvstændige
og i forhold til sagen mere eller mindre fremmede administrative beslutningsgange.
1 Men for den historiske betragtning bliver der imidlertid tale
om noget andet og mere når der tahes hensyn til at de semantiske forskydninger
i denne tidsperiode også fandt sted i andre sammenhænge og i andre henseender.
Samtidig med at sindssygdommens koncept i administrativ forstand erstattede
sindssvagheden, og således understregede henvisningen til en gruppe af
patologiske tilstande der sådan som de tog sig ud i lyset af den nosokomielle
behandlingsfordring på én gang var de samme deres sygelighed taget i betragtning
og forskellige med hensyn til den prognose som netop forbindelsessystemets
asyl evnede at vurdere empirisk, blev også den betegnelse som lægerne
ifølge Müllers synonymik havde anvendt til »at betegne Galenskaben i
Almindelighed« efterhånden remplaceret. 2 Således begyndte den »Afsindighed«
at træde i bagrunden som Howitz og ikke mindst kritikken af hans skrifter
i sin tid havde befæstet som den benævnelse ikke kun medicinen men også en
række andre videnskabelige discipliner og faglitterære sammenhænge i første
halvdel af det 19. århundrede fortrinsvis benyttede som generisk benævnelse.
Denne tilsidesættelse kunne på den ene side ikke have skyldtes at afsindigheden
i modsætning til sindssygdommen repræsenterede en betegnelse der
undlod at referere til eller at understrege en decideret sygelig tilstand: til eksempel
var kravet om en somatisk patologi næsten mere udtalt såvel hos Howitz
som i de juridiske overvejelser der på én gang tog afstand fra hans kritik af
jurisprudensen og samtidig gjorde til sin egen hans fordring om samsvarende
iagttagelige legemlige forstyrrelser til afsindighedstilstandens medicinske kriterium.
3 På den anden side er det ikke umuligt at den begyndende tilsidesættelse
af afsindighedens betegnelse skyldtes at en tilstand foranlediget af »en Sygdom
i de materielle Organer for Sjælens Virksomhed«, men som for-
1 H. SELMER: Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning (1846), p. 89.
2 P. E. MÜLLER: Dansk Synonymik (1. udg., 1829), art. “Galskab, Galenskab, Raseri, Afsindighed,
Vanvid, Vanvittighed, Forrykthed, Sindssvaghed, Fiollethed”, p. 45.
3 Den særegne juridiske adaption af Howitz’ strengt somatiske kriterium for afsindighedens tilstedeværelse
behandles i KAP. IV, §5.
512