BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

. Dette var også tendensen i det kapitel omhandlede »Sygdomsformer« i
hvilket Selmer gav sit praj om at i hvert fald manien havde undergået en udvikling
siden såvel den naturhistoriske som den juridiske problematisering af det
fuldstændige (eventuelt periodiske) afsind. Ligesom i årsrapporterne i perioden
1873-1899 var det her manien og melankolien der repræsenterede »et langt
overvejende Flertal« af de klassificerede sygdomstilfælde som havde været indlagt
i asylet i perioden 1853-1877 [se FIG. 6.15 samt FIG. 6.5-8]. 1 Hvor diagnoserne
»Vanvid«, »Forvirring (Dementia)« og »Sløvsind (Fatuitas)« — samt de i klassifikatorisk
sammenhæng mindre sædvanlige »Almindelige Parese« (syfilitisk
sindssygdom), »Epilepsi« (når der var tale om samtidig sindssygdom), »Idioter«
og »Ikke-sindssyge« (som, eventuelt på rettens begæring, havde været undersøgt
herfor på asylet) — tilsammen udgjorde 33,9% af de indlagte i denne
25års-periode, talte de klassificerede tilfælde alene af mani 31,9%, af melankoli
34,2%, og i alt 66,1%.
Antal patienter
1000
800
600
400
200
0
FIGUR 6.15. Sygdomsform for alle indlagte,
Jydske Asyl (SELMER), 1852-1878.
Før udvidelsen (1853-60) Efter udvidelsen (1861-77)
Det var denne majoritetsdannelse, ikke alene iblandt de helbredte, men i det
hele taget iblandt de på asylet indoptagne patienter, der ledte Selmer til at gøre
manien og melankolien til genstand for mere specifikke undersøgelser i sit
værk. Emnerne herfor var typisk anstaltsstatistiske og angik således dels køns-
1 H. SELMER: Statistiske Meddelelser og Undersøgelser fra Sindssygeanstalten ved Aarhus i den
første 25 Aar (1879), p. 131. FIG. 6.15 bygger på Tabel XXVI i samme værk (p. 130).
583