BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

mark alene (med en positiv hældning på alene 0,0833x, men med en næsten
ikkeeksisterende korrelationskoefficient på R2 = 0,000006) [se FIG. 5.10]. 1
Men da Dalhoff med forbehold noterede sig denne antagelige kendsgerning i
1879, handlede det i mindre grad om at involvere staten som den fortrinsvis
ansvarstagende for afsindigheden som samfundsproblem, al den stund en sådan
fordeling af ansvaret på dette tidspunkt allerede lignende et fait accompli
af social art. Hos Dalhoff angik sammenhængen imellem ansvarsfordelingsproblematikken
og det voksende antal afsindige under de civiliserede staters auspicier
derfor snarere en parallel ansvarsinvolvering af selve det civilsamfund
hvori afsindigheden opstod. At denne ansvarsomfordeling burde finde sted
skyldtes ifølge hospitalspræsten at det netop var civilsamfundet der fremkaldte
»et Billede af et restløst, vrimlende, hurtigt omfarende, umaadeligt virksomt
Liv, som vi nu ere midt inde i og snart ikke mere undre os over, men som dog er
overordentlig forskjelligt fra Livets for kun en Menneskealder siden!« — men
også at statsmagten netop ikke repræsenterede den instans der kunne påtage
sig al ansvaret for den voldsomme dynamik der også var statens egen civilisatoriske
mulighedsbetingelse. 2
1 Oplysningerne i FIG. 5.10 bygger på N. C. Dalhoff: Vore sindssyge (1879), p. 49. Med henblik på
den grafiske fremstilling og den mulige udregning af et gennemsnit er visse årstal modificeret (e.g. er
1847 angivet som 1845). Selv hentede forfatteren udover sine egne undersøgelser materiale fra fra J. R.
HÜBERTZ: Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik (1841). J. R. HÜBERTZ: De Sindssyge i Danmark
efter Undersögelsen af 1. Juli 1847 (1851). L. Dahl: Bidrag til Kundskab om de Sindssyge i Norge
(1859). A. Legoyt: La France et l'étranger: Études de statistique comparée (1864). E. Mendel: “Die
Irrenverhältnisse Englands und Preussens”, Archiv für Psychiatrie und Nervenkrankheiten, 4:3
(1874): 624–49.
2 N.C. DALHOFF: Vore sindssyge (1879), p. 53. – I sin version af ansvarsproblematikken og den historiske
forøgelse af afsindighedstilfælde fokuserede Dalhoff således hovedsagligt på et civilsamfund
der ikke alene var en funktion af eller blot tilhørte staten, men snarere var udstyret med sin egen selvregulerende
logik og dertilhørende befolkningsmæssige udfordringer. Det var dermed tale om et kommunikerende
civilsamfund i en tilstand af varig og næsten nervøs overvågenhed: »Aviserne, hvis Udbredelse
vist er steget til det hundrededobbelte i den Tid, som meddele os alt det nyeste nyt fra alle
Verdensdele, og bestandig holde os vaagne for alle de mest brændende og omstridte Spørgsmaal paa
ethvert Omraade!« (p. 53). Samtidig var det et hektisk civilsamfund i en tilstand af løbende reorganisering:
»I Sandhed: Blodomløbet i Nutidens Samfundslegeme foregaar ganske anderledes livligt, næsten
feberagtigt, med hurtigere Nydannelse, men ogsaa hurtigere Opløsning, med livlig Udveksling af Arbejdskraft
mellem fjærneste Egne, med Indvandring og Udvandring, ikke alene af Mennesker, men
ogsaa af de mest modstridende Tanker og Ideer. Alt dette maa da vel ogsaa tage paa Nerverne!« (pp.
53-54). Og det var et konkurrerende civilsamfund i bestandig splid med sig selv: »Men hertil kommer
495