BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

til Indtægt som Aarsag til Ens hæmmede og tvungne Stemning; man føler sit
Gudsforhold ligegyldigt og dødt, og ved en naturlig og korrekt — og paa mangfoldige
Punkter af Sindssygdommenes Omraade tilbagevendende — Overgang
underskyder man Grunde og Aarsager, der ad logiske Baner føre En ind paa
selvransagende og selvbebrejdende Veje, en Overgang, der næppe vil være helt
fremmed eller ubekendt for noget Menneske, saa vist som Enhver sikkert bærer
Muligheden i sig til at denne Proces kan opstaa og forløbe i hans Hjerne, og saa
vist som heller Ingen kan sige sig fri for i sine Tankers og sine Oplevelsers
Gemmer at kunne finde Erindringsbilleder, der egne sig til Næring for en saadan
“sørgmodig Forstemning”«. 1
Det var herudfra at melankolien ifølge Lange udviklede sig og begyndte at
gøre sig gældende med sine øvrige kendetegn; det var herfra den gik over i det
langvarige og det stationære, varende uger, måneder eller år; det var herfra forstemningen
forplantede sig videre til også at berøre tanke- og viljesliv, farvende
»Enhver Kendsgerning i Individets tidligere eller nuværende Tilværelse med sit
mørke Skær«; det var herudfra den legemlige smerte og trætheden kom til, som
oftest i følgeskab med prækordialfornemmelser og angst, med fordøjelsesproblemer
og spiseværing; og det var herudfra at endelig tanken om selvmord udviklede
sig som »den sidste og eneste Udvej« — herudfra »have vi Melankolien,
maaske den skrækkeligste af alle Sygdomme, i hele dens Rædsel og Gru«.
»Men i Hæmningen«, fastholdte alligevel Lange, »ligger dens Grundforhold
og Grundbetingelse. Det er muligt, at man i enkelte Tilfælde kan forfølge og
konstatere de af Meynert hævdede kunstfærdige Fejlslutninger, skjøndt jeg for
mit Vedkommende tvivler derom; for mig staar sligt kun som subtile Tankeexperimenter;
men at ville finde Lidelsens Grund eller dens »Mekanisme« deri,
forekommer mig absolut en uklar Tankegang. Kun ud fra den pathologiske
Kendsgeming: Hæmningen, som jo heller ikke er ukendt i andre Sammenhænge,
kunne vi danne os en Forestilling om Lidelsens Natur og Væsen«. 2 Dette var
en slags medikalisering: eller fysiologisering af melankolien. Den indførte en
fysiologisk forskel imellem sygdommens fremtrædelse og den mekanisme. Her
introducerede Lange tydeligst i dansk sammenhæng en model der lige siden
1 Fr. LANGE: De vigtigste Sindssygdomsgrupper i kort Omrids (1894), p. 25-26.
2 Fr. LANGE: De vigtigste Sindssygdomsgrupper i kort Omrids (1894), p. 27.
796