BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

sesanstalt, sådan som det bekræftedes såvel på grundlag af Jessens optagelseskriterier
fra den slesvigske anstalt i 1820 som ifølge de behandlingsresultater
han forelagde i 1838 hvor samtlige udskrevne havde haft disse
diagnoser og ikke en eneste sløvsind; —
(1) I så fald var de nosokomielle institutioner som Hübertz tilstræbte skulle
reformere det danske dårevæsen i al væsentlighed tiltænkt netop de melankolske
og de maniske sygdomslidelser og kun i yderst ringe omfang andre
arter af afsindighed; —
(2) Og i så fald måtte samtidig også manien og melankolien repræsentere
størstedelen af de diagnoser der var gældende for netop det aktuelle, det
potentielle og virtuelle udsnit af afsindigheden som vækkede særlig interesse
i den epidemiologiske analyse. 1
Havde denne historiske syllogisme nogen troværdighed, og var den i praksis
blevet forenet med det første samlede forslag til en reform af det kongeriges
dårevæsen, oprindeligt udarbejdet af Hübertz i begyndelsen af 1840erne, så
ville de primære emner dels for den asylbehandling der skulle virke i henhold
til den nosokomielle matrice, dels i det hele taget for det psykiatriske speciale
der endnu var under etablering i dansk sammenhæng, i altovervejende grad
blive netop de to sygdomslidelser hvis problematiseringshistorie undersøges
her. Var der noget om de anførte følgeslutninger, så ville det reformerede asylsystems
fødsel ikke have været blevet til meget hvis det ikke havde været for
maniens og melankoliens samtidige genfødsel som de to psykiske lidelser der
ikke alene skulle høre til i asylerne qua helbredelsesanstalter, men som forudsætningsvis
også repræsenterede mesteparten af det aktuelle, potentielle eller
virtuelle udsnit af den samlede afsindighed som det epidemiologiske arbejde
især havde rettet opmærksomheden imod.
1 Cf “Regulativ for Daareanstalten i Slesvig” (1820), §1, p. 40. J. R. HÜBERTZ: De Sindssyge i Danmark
(1851), p. IV. P. W. Jessen: “Aerztliche Erfahrungen in der Irrenanstalt bei Schleswig” (1838),
pp. 662-63.
464