BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

vægelse, Sindsstemning og Sindssygdom have ikke saa lidt med hverandre at
gjøre; som Navnene sige, høre de hjemme samme sted«. 1 — Der er her tale et
nyt fællesskab midt i bliver fremmedheden; men i kraft af dette fællesskab også
om en ny fremmedhed der endnu kan virke faretruende: ikke på grund af sin
store distance til det fælles, men for så vidt den altid allerede synes så tæt på;
en fremmedgørelse der kunne blive så meget desto mere urovækkende fordi
den fandt sted midt i det velkendte og fortrolige. For med »Sindssygdommene«,
slog Dalhoff fast, »er det ikke, som ved andre Sygdomme, noget enkelt,
noget mere eller mindre undværligt, der angribes, men selve Midtpunktet; det
er vort Jeg — for saa vidt det er afhængigt af det legemlige og bundet til dette
Liv —, der staar i Fare! Det er derfor man fra først af, ved Omgang med sindssyge
i det store, føler en ganske ejendommelig Rædsel, og at denne Rædsel senere
forvandles til, maaske optages i, en dyb Medlidenhed i egentligste Forstand:
man lider med dem. Den, der har sunde og friske Lunger, kan egenlig
slet ikke sætte sig ind i den brystsyges Tilstand. Men den sunde kan anderledes
sætte sig ind i den sindssyges Tilstand, og kan ikke lade være: disse altbeherskende
Stemninger, denne rugende Sorg, den uforklarlige Angst — man kjender
dem, om end i langt svagere Grad, Sygdomstegnene ere noget almenmenneskeligt
— derfor gribe de os saa dybt!« 2
1 N.C. Dallhof: Bistrup (1881), pp. 8-9.
2 N.C. Dallhof: Vore Sindssyge (1879), pp. 43-44.
757