BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

»Sindssygdommene inddeles efter denne forfatter«, skrev englænderen i
Selmers oversættelse om tyskeren, »i Overensstemmelse med den Forskjel,
som finder Sted mellem Sjelsevnerne. Der gives Tre Slags sjelelige Operationer,
som henvises til tre Grundytringer af vort Aandelige Væsen: Følelsen (das
Gemüth), Erkjendelsen, og Villien. Fornemmelsen af Glæde og Sorg, af Lyst og
Smerte, — Reflexionens og Anskuelsens sjelelige Processer — og Selvbestemmelsens
vilkaarlige Akt ere tre forskellige psykologiske Ytringer, der fremstille
sig for vor indre Bevidsthed saa tydeligt og skarpt afsondrede fra hiananden, at
det er umuligt at forvexle dem«. Denne præmis fører videre til en definition af
sindssyge i henhold til to forskellige akser. — Første akse: »Naar nu Afsindigheden
fremtræder gjennem en af disse det sjelelige Ytringer, (og de maa den
gjøre, fordi Sjelen til enhver Tid er beskjæftiget med den ene eller den anden af
disse Operationer, der da udelukkende, eller i det mindste fortrinsvis, tager
vort aandelige Væsen i Besiddelse), saa have vi kun at undersøge, hvilken af
dem Sygdommen har angrebet, om Følelsen, Erkjendelsen eller Villien; thi den
er det da, som bestemmer Afsindighedens Form. Vi har saaledes tre Klasser af
Sindssygdomme, svarende til Sjelens Grundytringer« (se FIGUR: 1-3). — Anden
akse: »En anden Definition«, fortsætter Prichards lærebog angående Heinroths
system, »er begrundet i Beskaffenheden af den stedfindende Forstyrrelse,
om den nemlig har Charakteren af Exaltation eller Depression, af forøget eller
formindsket Incitation« (se FIGUR: a og b).
Hermed introducerede Selmer som fremstillet af en dobbelt omvej de to begreber
der siden skulle blive de mest centrale i den nye psykopatologiske bestemmelse
af melankolien og manien. Men selv om depressionen og eksaltationen
beskrives således at de ligesom fakultetspsykologiens følelse, frem for den
blotte “modsætning” (+ og 0) som eksempelvis i fornuft overfor ufornuft, arbejder
med to “modstykker” (+ og ÷) der står på hver sin side af det normale, så
er melankolien i denne udformning ikke bygget op omkring den samme model
som senere hos Dalhoff. Derimod anvendtes begreberne depression og eksaltation
snarere hver deres modalitet med hensyn til en psykosomatisk aktivitet:
depressionen for den formindskede incitation (»Asthenien«) og eksaltationen
for den forøgede incitation (»Hypersthenien«): således at de to modaliteter,
idet de i den ene eller anden kombinationsorden appliceredes på de forskellige
739