15.07.2013 Views

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

»Sindssygdommene inddeles efter denne forfatter«, skrev englænderen i<br />

Selmers oversættelse om tyskeren, »i Overensstemmelse med den Forskjel,<br />

som finder Sted mellem Sjelsevnerne. Der gives Tre Slags sjelelige Operationer,<br />

som henvises til tre Grundytringer af vort Aandelige Væsen: Følelsen (das<br />

Gemüth), Erkjendelsen, og Villien. Fornemmelsen af Glæde og Sorg, af Lyst og<br />

Smerte, — Reflexionens og Anskuelsens sjelelige Processer — og Selvbestemmelsens<br />

vilkaarlige Akt ere tre forskellige psykologiske Ytringer, der fremstille<br />

sig for vor indre Bevidsthed saa tydeligt og skarpt afsondrede fra hiananden, at<br />

det er umuligt at forvexle dem«. Denne præmis fører videre til en definition af<br />

sindssyge i henhold til to forskellige akser. — Første akse: »Naar nu Afsindigheden<br />

fremtræder gjennem en af disse det sjelelige Ytringer, (og de maa den<br />

gjøre, fordi Sjelen til enhver Tid er beskjæftiget med den ene eller den anden af<br />

disse Operationer, der da udelukkende, eller i det mindste fortrinsvis, tager<br />

vort aandelige Væsen i Besiddelse), saa have vi kun at undersøge, hvilken af<br />

dem Sygdommen har angrebet, om Følelsen, Erkjendelsen eller Villien; thi den<br />

er det da, som bestemmer Afsindighedens Form. Vi har saaledes tre Klasser af<br />

Sindssygdomme, svarende til Sjelens Grundytringer« (se FIGUR: 1-3). — Anden<br />

akse: »En anden Definition«, fortsætter Prichards lærebog angående Heinroths<br />

system, »er begrundet i Beskaffenheden af den stedfindende Forstyrrelse,<br />

om den nemlig har Charakteren af Exaltation eller Depression, af forøget eller<br />

formindsket Incitation« (se FIGUR: a og b).<br />

Hermed introducerede Selmer som fremstillet af en dobbelt omvej de to begreber<br />

der siden skulle blive de mest centrale i den nye psykopatologiske bestemmelse<br />

af melankolien og manien. Men selv om depressionen og eksaltationen<br />

beskrives således at de ligesom fakultetspsykologiens følelse, frem for den<br />

blotte “modsætning” (+ og 0) som eksempelvis i fornuft overfor ufornuft, arbejder<br />

med to “modstykker” (+ og ÷) der står på hver sin side af det normale, så<br />

er melankolien i denne udformning ikke bygget op omkring den samme model<br />

som senere hos Dalhoff. Derimod anvendtes begreberne depression og eksaltation<br />

snarere hver deres modalitet med hensyn til en psykosomatisk aktivitet:<br />

depressionen for den formindskede incitation (»Asthenien«) og eksaltationen<br />

for den forøgede incitation (»Hypersthenien«): således at de to modaliteter,<br />

idet de i den ene eller anden kombinationsorden appliceredes på de forskellige<br />

739

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!