BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

eroede de forårsagende momenter i stedet »paa Ufuldkommenheder i Statsmaskinen«:
de var »saa nøje sammenføjede med de Elementer, der er undværlige
for det sociale Liv overhovedet, at Staten ligesaa lidt med Roelighed kan se
paa den Ulykke, deres Misbrug eller mangelfulde Beskaffenhed anretter, som
paa andre Onder, der ofte for den Enkelte blive Følgen af visse Foranstaltninger
til det almene Bedste«. 1
Som det fortfarende samfundsproblem de epidemiologiske analyser havde
været med til at udpege var afsindigheden i denne version af produktionsforholdet
altså at regne for civilisationsprocessens laveste og ulykkeligste produkt
som den selvsamme civilisations lykkeligste og højeste frembringelse — det
ville sige Staten — var den eneste der kunne og måtte påtage sig ansvaret for at
drage omsorg om. Af samme grund kunne og burde dette ansvar ifølge Selmer
ikke pålægges »denne eller hin Kommune« da disse ikke kunne tage sigte på
forårsagende momenter der »fornemmelig havde deres Rod i de ganske almindelige
Forhold mellem Individerne indbyrdes, som fremgaae af enhver fælles
Samvirken mellem Mennesker overhovedet, som altsaa danne den sidste
Grundvold for det sociale Liv, og nødvendig maae reguleres fra et mere omfattende
Standpunkt og efter generelle Principper«. Som samfundsproblem kunne
afsindigheden ikke være et »Kommunalanliggende«, bundent af forskelligartede
økonomiske, indretningsmæssige og individualiserende omstændigheder:
den måtte derimod gøres til »Statsanliggende« der i kraft af statsmagtens almene
tilgang ikke var bundet af samme grad af vilkårlighed i omgangen med de
afsindige. »Men er det altsaa Staten, og ikke Kommunen, der i Følge sin Natur
fornemmelig maa bære Skylden for de Offre, Afsindigheden kræver«, sluttede
Selmer i 1846 derfor den forskudte ansvarsplacering, »saa er det ogsaa nærmest
Staten, det paaligger, at overtage Omsorgen for dem: ja det kunde maaskee
endog betragtes som en Ubillighed, at Kommunerne under de nærværende
Forhold maae bære Byrden af et Onde, hvis Kilde i alt Fald langt mere udspringer
fra det sociale Livs almindelige Ufuldkommenhed end fra deres Beskaffenhed
som Kommuner«. 2
1 H. SELMER: Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning (1846), pp. 116-17.
2 H. SELMER: Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning (1846), p. 117. Cf. også
forfatterens definition af henholdsvis »Kommunalanliggende« og »Statsanliggende« der især går på at
de førstnævnte tenderede til at individualisere og begrænset af det antal individer der maksimalt kan
497