BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

faringskreds indenfor hvilken det blev muligt at problematisere manien og melankolien
som stemningssindssygdomme. Både manien og melankolien kom i
denne sammenhæng til at figurere som særegne former for hvad Tryde et sted
selv kaldte »de egentlige Sindssygdomme« for hvilke »en af de mest fremtrædende
Eiendommeligheder« var den »at Sygdommen her fortrinsvis, til sine
Tider endog udelukkende, yttrer sig ved psykiske Forstyrrelser«; ligesom de
maniske og melankolske sindssygdomme i det hele taget skulle blive artikuleret
på deres egen kendetegnende måde i henhold til den betydningshorisont der
ovenfor er skildret. 1 I og for sig havde Tryde også allerede peget på den karakteriserende
anomali i de psykiske livsytringer der førte særtegne melankolien og
manien sammen i et nyt fællesskab indenfor den samme variant af sindssygdommens
fremmedgørelse. Iblandt de »Forstyrrelser i Menneskets sjælelige
Livsyttringer« der, for så vidt som de var »betingede af en Hjernesygdom«,
kunne kaldtes »Afsindighed« indbefattede han også »Forandringer i Menneskets
naturlige Sindsstemning«. 2 Men selvom en sådan stemningsforandring
således fik status af et af de kendetegnede psykiske sygdomsudtryk der sammen
med en lang række andre ligestillede udtryksformer kunne udmærke de
specifikke billeder af sindssygdommen, var der alligevel kun tale om en tidlig
indikation af den kategori der skulle indgå i en omtydning af melankolien og
manien som bipolære stemningssindssygdomme.
I hans på én gang repræsentative og via afsindigheden middelbare fremstilling
af sindssygdommens betydningshorisont skyldtes dette forhold især at
Tryde af forskellige grunde måtte afholde sig fra at tematisere sindssygdommene
i henhold til den klassifikation som hans samtidige gennemgående responderede
på som en nødvendig følge af det åbne spørgsmål om hvilken sindssygdom
og herunder ikke mindst af det kliniske spørgsmål om hvilken prognose
der måtte kunne knyttes til en specifik diagnose. At lægen Tryde måtte være
tilbageholden med hensyn til den klassifikationsaktivitet der udgjorde en forudsætning
for at knytte »Forandringer i Menneskets naturlige Sindsstemning«
sammen med »de typiske Sygdomsbilleder« der kunne identificeres på grundlag
af »sammenlignende Iagttagelser af større Rækker Tilfælde viser«, og der-
1 C. TRYDE: ”De Afsindiges retslige Stilling” (1865), p. 8.
2 C. TRYDE: ”De Afsindiges retslige Stilling” (1865), p. 4.
535