15.07.2013 Views

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

de Sindssyge ved alle Yttringer af deres Sygdom og meddele Lægen Resultatet

af deres Iagttagelse«. 1 Hvor den planmæssige overvågning der var anlagt med

henblik på sikkerheden i anstalten på denne måde middelbart skulle levere visse

bidrag til lægens kliniske observation, var det desuden personalets opgave at

holde »Orden i de Sindssyges Paaklædning og i deres Værelser« der begge ligeledes

var underlagt bestemte forskrifter. 2 Dertil skulle de ansatte drage omsorg

for »de Sindssyges Reenlighed« såvel med hensyn til værelserne og påklædningen

som de indlagtes lagner og linned der skulle skiftes så ofte det krævedes

eller til bestemte tidspunkter; ligesom anstaltens økonom var forpligtet til at

sørge for at de indlagte fortløbende fik den mest hensigtsmæssige kost »efter

Forskrifterne i bestemte Spisetabeller«; og endelig skulle den »regelmæssige

Orden i de Sindssyges Levemaade« gøres både nærliggende og åbenbar ved

hjælp af »et eget Huus-Regelement, som trykt skal opslaaes paa passende Steder

i Huset og vel nærmest tjene de Sindssyge, men dog ogsaa Oppassere til

Rettesnor«. 3

Blandt de vigtigste midler til at få den aktive planmæssighed til at virke i

praksis talte imidlertid også de forskellige foranstaltninger der havde til formål

at holde de afsindige i en eller anden form for organiseret beskæftigelse.

Hvor Daareanstalten i Slesvig hørte til de første der mere systematisk søgte at

gennemføre et velordnet friluftsarbejde ved allerede fra 1830erne at opkøbe

eller leje landområder i anstaltens nærhed hvor patienterne kunne arbejde og

leve under friere forhold end indenfor dens mure, begrænsende det oprindelige

regulativ sig i første omgang til at stille det krav at »de Sindssyge, som er istand

dertil, skulle idetmindste én Time daglig tage sig Bevægelse ved at spadsere,

naar Vejrliget blot paa nogen Maade tillader det, i fri Luft, ellers i Buegangene«.

4 Men i anden omgang skulle de indlagte imidlertid desuden »holdes til

Virksomhed paa en efter deres Kræfter og Færdigheder afpasset Maade«. Med

lægens tilladelse kunne de »Dannede« for at møde denne fordring »beskjæftige

sig med Læsning af de af ham tilladte Bøger, med Tegning og Skrivning eller

1 “Regulativ for Daareanstalten i Slesvig” (1820), §23, pp. 50-51.

2 “Regulativ for Daareanstalten i Slesvig” (1820), §27, p. 53.

3 “Regulativ for Daareanstalten i Slesvig” (1820), §27, §28, p. 54; §29, p. 54; §26, p. 53,

4 “Regulativ for Daareanstalten i Slesvig” (1820), §31, p. 55. Cf. H. HELWEG: Sindssygevæsenets Udvikling

i Danmark (1915), p. 73.

430

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!