BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

psykiske livsytringer der på en bestemt måde fulgte den uddifferentiering af
tænkningen, viljen og følelsen som den såkaldte fakultetspsykologi har dannet
et særligt tydeligt udtryk for. Samtidig redegøres for hvordan en selvstændiggørelse
af følelseslivet som psykiske livsytringer orienteret imod lysten eller ulysten
var blevet mulige at beskrive som sygelige og hvordan stemningen kom til
at optræde som en særlig omfattende kategori for forstyrrelser af denne art.
Derpå følger imidlertid en mere detaljeret redegørelse for hvad det var for en
kategori som stemningen kunne begynde at optræde som i forbindelse med
psykisk sygdom, og især hvorledes denne kategori allerede i en tidligere form
end den der indgik i stemningssygdommene frem for alt karakteriserede sig
som en erfaringskategori. 1 Til sidst fremstilles det på hvilken måde både stemningskategorien
og fakultetspsykologien i en modificeret udgave mødtes i den
form for almen psykopatologi som introduceres i dansk sammenhæng omtrent
samtidig med maniens og melankoliens stemningsmæssiggørelses begyndte at
gøre sig gældende.
§37. Sindssygdommen og den fakultetspsykologiske taksonomi. Det moderne
følelsesliv.
Et signal om den sammenhæng hvori både den nye passage og den nye forskel
imellem den syge og det sunde skulle etableres fremgik af den bestemmelse
Dalhoffs gav af sindssygdommens almindelige betydning. Efter at have afgrænset
»Sindet« som »den Side af Sjælen, som mest egentlig er vendt imod Legemet«,
således »at det betegner en Slags Mellemegn mellem Sjæl og Legeme«,
med et mere nøjagtigt knudepunkt i »Hjærnen, Sjælens mest umiddelbare
1 En ressource for denne fremstilling er især: C. Welsh: “Nerven-Saiten-Stimmung. Zum Wandel einer
Denkfigur zwischen Musik und Wissenschaft 1750-1850“, Berichte zur Wissenschaftsgeschichte,
31:2 (2008): 113–129. C. Welsh: “Die „Stimmung“ im Spannungsfeld zwischen Natur- und Geisteswissenschaften:
Ein Blick auf deren Trennungsgeschichte aus der Perspektive einer Denkfigur“, NTM Zeitschrift
für Geschichte der Wissenschaften, Technik und Medizin, 17:2 (2009): 135-169. G. E. BERRIOS:
“Melancholia and depression during the 19th century: A conceptual history”, British Journal of Psychiatry
153 (1988): 298-304.
706