BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

More documents

Recommendations

Info

oprindelig er akut, og som altsaa fra Begyndelsen har hørt hjemme i den førstnævnte Klasse, tilsidst gaa over i den anden, hvis han ikke kommer sig eller dør, forinden hans Sygdom bliver kronisk«. 1 Efter at have leveret det der skulle vise sig at blive afsættelsesdekretet, ikke for melankolien og manien som klassifikatoriske sygdomskategorier, men for en nomenklatur der i ethvert sygdomstilfælde ville have kalkeret prognosen efter behandlingsresultatet, vendte Selmer sig i anden omgang imod en anden misforståelse der netop angik disse to sygdomme. »Prof. Steenberg betegner mine Bemærkninger om den Betragtning, der har ladet Forslagsstillerne forkaste Manien og Melankolien som Underafdelinger af den akute Sindssygdom, som et “Batteri af groft Skyts”. Da man ikke skal kunne paavise Grovheder i min Kritik, hvad denne Betegnelse næsten kunde vække Formodning om, kan jeg deri kun se et Udtryk for den uvilkaarlige Følelse af, at mine Argumenter have haft en temmelig betydelig Vægt. Dette har det været mig ret tilfredsstillende at se, og det er mig kært, at “den Masse Ubehagelighed,” Prof. Steenberg beklager sig over, at Forslaget i denne Anledning har maattet høre, synes at have faaet en Modvægt i hans “ubeskrivelige” Glæde over min Indrømmelse, at de maniakalske og melankolske Former, som væsentlig fremgaaende af Gemytslivets Liden, ogsaa ere at henføre under én Hovedgruppe. Kun maa jeg med Hensyn hertil gøre opmærksom paa, at, naar jeg betragter Manien og Melankolien som henhørende til samme Hovedgruppe, fordi de bægge med al deres Forskellighed væsentlig ere Gemytslidelser, saa er dette noget ganske Andet end at slaa en Streg over dem bægge, hvilket er det, jeg har dadlet Prof. Steenberg for at have gjort«. »Rigtignok erfarer man nu«, sluttede Selmer sin kritik af antikritikken, »at Manien og Melankolien ere forbigaaede, fordi Forslaget kun gaar ud paa “at give en naturlig, praktisk Nomenklatur” til Anvendelse i Aarsberetningerne: havde der skullet skrives “en fuldt udviklet psykiatrisk Diagnostik”, vare de ogsaa blevne medtagne. Men det er ikke let at forstaa, hvorfor Manien og Melankolien som Underafdelinger af den akute Sindssygdom kun maa høre hjemme i en fuldt udviklet Diagnostik, medens Forryktheden og 1 H. SELMER: “Om Sindssygdommenes Inddeling (i Anledning af Prof. Steenbergs Antikritik)”, Ugeskrift for Læger, 3. Rk. XV. Bd (1873): 331-39; pp. 334-35. Selmer citerer V. STEENBERG: “Om Sindssygdommenes Inddeling” (1873), pp. 182-83, 184, 185, 214. 683
Sløvsindet som Underafdelinger af den kroniske nok maa finde Plads i Aarsberetningerne; ti som saadanne opføres de netop i selve den Beretning, hvori det omtvistede Forslag er fremkommet«. 1 * d) At der hermed ikke kun var tale om et punkt som Selmer ikke kunne begribe rigtigheden af, men om et forhold der havde en bredere betydning for anstaltsstatistikken i dansk sammenhæng, kunne indirekte læses af en bemærkning som Steenberg kom med i indledningen til den årsberetning for Skt. Hans Hospital hvori de standardiserede årsberetninger første gang præsenteredes for en bredere offentlighed. Nogenlunde samtidig med at han og Selmer havde haft deres debat i den medicinske presse, havde de to overlæger sammen med overlæge Jensen fra Oringe diskuteret formatet for disse standardiseringer. Når Steenberg således senere skrev: »Jeg vil ikke nægte, at det kostede mig en ikke ringe Overvindelse at forlade det Princip for Inddelingen af Sindssygdomsformerne, jeg havde opstillet og brugt i min Beretning for forrige Aar«, var der netop tale om afsættelsen af en nomenklatur der dels ville gøre akutte og kroniske sindssygdomme til de klassifikatoriske hovedgrupper for asylernes statistik og dels ville ophæve melankoliens og maniens forskelligartethed i den første af disse grupper. 1 At den klassifikation der kom i stedet for Steenbergs forslag ikke alene var en der i overensstemmelse med hvad Selmer efter eget udsagn ville have kunnet forstå netop kunne »finde Plads i Aarsberetningerne« til såvel »Manien og Melankolien« som »Forryktheden og Sløvsindet« samt »Vanviddet«, men også var nøjagtig den samme som den hvormed overlægen i 1861 havde erstattet sin første sygdomsinddeling på Jydske Asyl, tillader muligvis en sidste fortolkning angående manien og melankoliens status i denne sammenhæng. På den ene side er det, især i forlængelse af Selmer argumenter herfor, således sandsynligt at gemytssygdommenes model netop var en som til stadighed kunne have spillet en rolle for problematiseringens af de maniske og melankolske sindssyg- 1 H. SELMER: “Om Sindssygdommenes Inddeling (i Anledning af Prof. Steenbergs Antikritik)” (1873), pp. 337-38. Selmer citerer V. STEENBERG: “Om Sindssygdommenes Inddeling” (1873), p. 187 1 V. STEENBERG: {Beretn. Skt. Hans, 1873}, p. 2. 684
Page 1 and 2:
copenhagen business school handelsh
Page 3 and 4:
Dansk resumé · English summary IN
Page 5 and 6:
§19. Dåreanstalten i Slesvig og d
Page 7 and 8:
hedsforanstaltning« for den offent
Page 9 and 10:
1845, således konstatere at hvor d
Page 11 and 12:
ansvarsløse handlinger igen skulle
Page 13 and 14:
a. Den slesvigske dåreanstalt var
Page 15 and 16:
sammen med eller kom til at eksiste
Page 17 and 18:
oliger, og i rum der skulle indrett
Page 19 and 20:
dels i helbredeligheden som en over
Page 21 and 22:
disse var imidlertid båndlagte af
Page 23 and 24:
de Sindssyge ved alle Yttringer af
Page 25 and 26:
* c. Dette var på denne gennemregi
Page 27 and 28:
enter stammede fra Slesvig (50%) og
Page 29 and 30:
sering af afsindigheden der i dansk
Page 31 and 32:
alene de relativt få læger der ha
Page 33 and 34:
Slesvig havde fremkaldt billedet af
Page 35 and 36:
landske dårevæsen kunne finde sin
Page 37 and 38:
stalt, idet han i et efterfølgende
Page 39 and 40:
dette tidpunkt således om 73 afsin
Page 41 and 42:
endnu ikke var »sunkne saa dybt, a
Page 43 and 44:
skelighedens Fordringer med Hensyn
Page 45 and 46:
eller forryktheden), med samt de fo
Page 47 and 48:
navn, køn, alder, ægteskabelige s
Page 49 and 50:
Af resultaterne fremgik det imidler
Page 51 and 52:
skyldtes derimod en række omstænd
Page 53 and 54:
lem 150-200 helbredelige afsindige
Page 55 and 56:
imod samtidig den afsindighed der e
Page 57 and 58:
sesanstalt, sådan som det bekræft
Page 59 and 60:
Pleiestiftelserne fjernes fra Helbr
Page 61 and 62:
andet navn for uhelbredelighedens s
Page 63 and 64:
kiatrisk praksis som måtte arbejde
Page 65 and 66:
des i forlængelse af det epidemiol
Page 67 and 68:
hvilede paa en virkelig praktisk Gr
Page 69 and 70:
stok udført relativ Forbindelse me
Page 71 and 72:
alene med udgivelsen af det agitato
Page 73 and 74:
indelsessystemet og integrationen a
Page 75 and 76:
for så vidt som tilhørsforholdet
Page 77 and 78:
væsentlige bidrag til den nosokomi
Page 79 and 80:
Dage)«. 1 At Selmer med selvfølge
Page 81 and 82:
liv, og endelig en afsindighed der
Page 83 and 84:
personligt. Nok var der i begge til
Page 85 and 86:
Stilling til sine Omgivelser og dis
Page 87 and 88:
mængde lige så utvivlsomt kun vil
Page 89 and 90:
Hos Selmer derimod indgik antagelse
Page 91 and 92:
c) Det var ikke mindst augmenterne
Page 93 and 94:
tilfælde i form af de forårsagend
Page 95 and 96:
imod umiddelbar og beroede snarere
Page 97 and 98:
ved Jydske Asyl og den senere præs
Page 99 and 100:
og melankolien alt eftersom de i fo
Page 101 and 102:
Det er ikke påstanden at de beskre
Page 103 and 104:
koordineredes i henhold til stemnin
Page 105 and 106:
tragte som Syge, fordi de have tabt
Page 107 and 108:
krydsfelt hvor hans fremstilling af
Page 109 and 110:
forstaae altsaa herved Forstyrrelse
Page 111 and 112:
Hvis det var denne mulige misforst
Page 113 and 114:
nur als Zeichen und Symptom eines b
Page 115 and 116:
skaben i mange Tilfælde at afgjør
Page 117 and 118:
han med henvisning til de dobbelte
Page 119 and 120:
se som Howitz implicit tematiserede
Page 121 and 122:
over modsætningen til Howitz’ be
Page 123 and 124:
der kom til udtryk i den langt sene
Page 125 and 126:
henhold til sine specifikke handlef
Page 127 and 128:
ske problematiserings arbejde, huma
Page 129 and 130:
for også måtte holde sig tilbage
Page 131 and 132:
trods det at han således kunne peg
Page 133 and 134:
skildret ovenfor i forbindelse med
Page 135 and 136:
§4. §6. B. §15. §16. §17. vat
Page 137 and 138:
§28. §29. §22. Tilstand betimeli
Page 139 and 140:
[2.2] Enhver, der vil besøge en Sy
Page 141 and 142:
spilles der Kegler paa Hospitalets
Page 143 and 144:
at gjøre Melding herom til Overops
Page 145 and 146:
højet til lov 4. maj 1875: »Ingen
Page 147 and 148:
domme specificeret som »kronisk Me
Page 149 and 150:
tionerne. 1 Ud af de i alt 20 ident
Page 151 and 152:
med enten »Sløvsind« eller »For
Page 153 and 154:
mulige relation imellem klassifikat
Page 155 and 156:
3000 2000 1000 FIGUR 6.4. Samlet an
Page 157 and 158:
a. Med dette afsæt fremstiller FIG
Page 159 and 160:
350 300 250 200 150 100 50 0 1872 1
Page 161 and 162:
90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1872 1
Page 163 and 164:
I asylets virkelighed kunne spørgs
Page 165 and 166:
værende Sygdom været voldsom elle
Page 167 and 168:
gjordes gældende overfor de afsind
Page 169 and 170:
Del af Helbredelserne falder paa de
Page 171 and 172:
tydelig Svækkelse i denne eller hi
Page 173 and 174:
mindsker Haabet om et heldigt Udfal
Page 175 and 176:
man fristes til at spørge, om Grun
Page 177 and 178:
fordelingen (med en forholdsforskyd
Page 179 and 180:
vorpen og grænseoverskridende elle
Page 181 and 182:
i referater angående udviklingsten
Page 183 and 184:
»I Begyndelsen af Mai blev Sindsst
Page 185 and 186:
»Sindsstemningen« som blev »næs
Page 187 and 188:
Endvidere havde »den karakteristis
Page 189 and 190:
illedet, beskrev Falret i forlænge
Page 191 and 192:
Det yderst vanskelige spørgsmål o
Page 193 and 194:
Pinel, Bicêtre, 1793- JESSEN, Sles
Page 195 and 196:
Så længe asyloverlægerne vedbliv
Page 197 and 198:
Esquirols arbejde og opgøre melank
Page 199 and 200:
elser sig også med hensyn til spø
Page 201 and 202:
tanitetsdefekter og afsindighedens
Page 203 and 204:
end den ville have været på henho
Page 205 and 206:
slog han imidlertid at dette navn a
Page 207 and 208:
eller »idiotie«, alle hjemmehøre
Page 209 and 210:
den der som en af de første havde
Page 211 and 212:
“Monomani”«. 1 Nok var denne l
Page 213 and 214:
kollegiets erklæring konkluderet a
Page 215 and 216:
den melancholia som overlæge Gøri
Page 217 and 218:
ende demonstrerede en »Orden i Tan
Page 219 and 220:
d) Den omtydning af melankolien der
Page 221 and 222:
selvom den redefinerede melankolis
Page 223 and 224:
Hvad der imidlertid kom til at inde
Page 225 and 226: Alienationer i Begjæreevnen og i d
Page 227 and 228: Der melder sig imidlertid en række
Page 229 and 230: mindre anstalt i Odense, og heller
Page 231 and 232: velkendt som Kants benævnelse for
Page 233 and 234: (»passions«), sindsbevægelser (
Page 235 and 236: imellem under navne som »Vanvid«,
Page 237 and 238: indenfor rammerne af hovedgruppen a
Page 239 and 240: te at måtte anholde frasen »“Et
Page 241 and 242: måede at klassificere de psykiske
Page 243 and 244: ne indeholde begge former for fremm
Page 245 and 246: hans redegørelse for Jacobis klini
Page 247 and 248: der var sket en større eller mindr
Page 249 and 250: — Reflexionens og Anskuelsens sje
Page 251 and 252: “Forstemthed” er hentet, bruger
Page 253 and 254: dre regelbundet og vilkårligt end
Page 255 and 256: vendige, men blot en specifikation
Page 257 and 258: målet at imødegå hvad der ligned
Page 259 and 260: FIGUR 6.28. Klassifikation af alle
Page 261 and 262: De videre argumenter for den nye sy
Page 263 and 264: model i hvilken alle udtryk for sin
Page 265 and 266: sind, hvilket altid vil ske med en
Page 267 and 268: manien og melankolien som gemytssyg
Page 269 and 270: mært karakteriserede sig ved en he
Page 271 and 272: fikation og maniens og melankoliens
Page 273 and 274: lingsforslaget ville afstedkomme »
Page 275: liceret i Ugeskrift for Læger i fo
Page 279 and 280: ningernes statistik angående sygdo
Page 281 and 282: FIGUR 6.29. Forholdet mellem henhol
Page 284: KAPITEL 7 TREDJE DEL Stemningskateg
Page 287 and 288: dertil så mange af sine kræfter i
Page 289 and 290: noget fremmed« samt »de mange For
Page 291 and 292: interne forbedringer, allerede i sl
Page 293 and 294: Hos Dalhoff imidlertid var en såda
Page 295 and 296: det allersidste, kroniske og sekund
Page 297 and 298: Pågældende selvforholdsmæssighed
Page 299 and 300: psykiske livsytringer der på en be
Page 301 and 302: som også Selmer mere end 30 år ti
Page 303 and 304: stilling. I Danmark havde den tidli
Page 305 and 306: stande der i kontrast til de teoret
Page 307 and 308: vet af den grund ophørte med at v
Page 309 and 310: åder. Dette punkt havde at gøre m
Page 311 and 312: Kant, om end fra et filosofisk antr
Page 313 and 314: kategori. Når det i det følgende
Page 315 and 316: selvom den til tider kunne være de
Page 317 and 318: gældende imellem det afficerede og
Page 319 and 320: lelser«. På den anden side førte
Page 321 and 322: at beskæftige sig med spørgsmåle
Page 323 and 324: uden »Overlæg« havde begået den
Page 325 and 326: ger kunne stemningen, eller »Tilst
Page 327 and 328:
e de »forskjellige særlige eensid
Page 329 and 330:
komme til at herske«. 1 Af disse v
Page 331 and 332:
§39. Den modificerede fakultetspsy
Page 333 and 334:
psykologiske fakulteter, principiel
Page 335 and 336:
monomanie intellectuelle, som en mo
Page 337 and 338:
liv«, samt som »viljes-« og »dr
Page 339 and 340:
1. TÆNKNING 2. FØLELSE 3. VILJE F
Page 341 and 342:
nogle indledende implikationer der
Page 343 and 344:
elementærforstyrrelsernes optræde
Page 345 and 346:
Om denne sidstnævnte elementærfor
Page 347 and 348:
Med det han havde refereret til som
Page 349 and 350:
etning af stemningssindssygdom blev
Page 352 and 353:
KAPITEL 8 Melankolien som erfarings
Page 354 and 355:
da hun kort efter stod op; hun gjor
Page 356 and 357:
derligt, og den vedbliver at bestaa
Page 358 and 359:
for en nedtrykkende eller deprimere
Page 360 and 361:
ker tilsidst driver instinktmæssig
Page 362 and 363:
* c) Omtrent 40 år efter at erklæ
Page 364 and 365:
somhed havde oparbejdet en evne til
Page 366 and 367:
med det normale og det patologiske.
Page 368 and 369:
der korresponderede og kongruerede
Page 370 and 371:
uden at berette præcis hvad den va
Page 372 and 373:
jeslivet der omvendt den disponered
Page 374 and 375:
er han da i sin sygelige Nedtrykthe
Page 376 and 377:
sin yderliggående grad og intensit
Page 378 and 379:
gensteds. Hun har, som hun siger, e
Page 380 and 381:
fremhævede Pontoppidan i en forel
Page 382 and 383:
a) Det var som skildret især i sam
Page 384 and 385:
Flindt i sin almene psykopatologi h
Page 386 and 387:
Hvor Dalhoff ikke behandlede dette
Page 388 and 389:
Netop denne dispositionsmodel, med
Page 390 and 391:
har præget stemningslidelsernes pr
Page 392 and 393:
Rækken af førstnævnte symptomer
Page 394:
en enkelt Gang Noget, var det, at h
Page 397 and 398:
gaar gjennem alle Samfundets Lag, o
Page 399 and 400:
Det var således på den omtalte f
Page 401 and 402:
ger i dømmekraften, dels i sin for
Page 403 and 404:
fælde måtte gå (»Er man da syg,
Page 405 and 406:
det legemlige og i det sjælelige,
Page 407 and 408:
menhængende: “Guten Morgen, mon
Page 409 and 410:
Hvor monotonien i den melankoliske
Page 411 and 412:
frem usømmelig i sin Færd«, noge
Page 413 and 414:
get subnormal«; og endelig bemærk
Page 415 and 416:
udprægede maniakalske tilstand, »
Page 417 and 418:
tilegnelseslyst (kleptomani)«. »O
Page 419 and 420:
826 FIGUR 9.2. Den manio-melankolsk
Page 421 and 422:
At der imidlertid alligevel netop s
Page 423 and 424:
skærpet Sands af det paa sygelig M
Page 425 and 426:
ufornuft. Denne spejling og det fæ
Page 427 and 428:
ser sit eget ligtog, ser sig omgive
Page 429 and 430:
deværelse af de moderne vanvidstil
Page 431 and 432:
haabløst forspildt; hans Fjender l
Page 433 and 434:
manien i melankolien som den bygged
Page 435 and 436:
1880}, {Beretn. Oringe, 1881}, {Ber
Page 437 and 438:
“Placat af 19. Nov. 1828 for Danm
Page 439 and 440:
Andrews, Johnathan: “From stack-f
Page 441 and 442:
BERGSØE, Adolph Frederik: Den dans
Page 443 and 444:
Bos, Jacques: “The rise and decli
Page 445 and 446:
ar (eds.): Fact and Value in Emotio
Page 447 and 448:
DALHOFF, Viggo & JØRGENSEN, Alfred
Page 449 and 450:
Emminghaus, Hermann: Allgemeine Psy
Page 451 and 452:
— “Le jeu de Michel Foucault”
Page 453 and 454:
— Om Sindssygdom. København, Det
Page 455 and 456:
— “Oversigt over de i Sygeafdel
Page 457 and 458:
Hilgard, E. R.: “The trilogy of m
Page 459 and 460:
— Om Daarevæsnets Indretning i D
Page 461 and 462:
Jones, Kathleen: A History of the M
Page 463 and 464:
— Lehrbuch der Psychiatrie auf kl
Page 465 and 466:
— Genera Plantarum Eorumque Chara
Page 467 and 468:
Misbach, Judith & Stam, Henderikus
Page 469 and 470:
MØLLERHØJ, Jette: På Gyngende Gr
Page 471 and 472:
Parker, Gordon & Dusan Hadzi-Pavlov
Page 473 and 474:
PONTATUS, Iohannes Issac (Hans Isaa
Page 475 and 476:
ROHMELL, O.: “Beretning om Sct. H
Page 477 and 478:
Seidelin, Johannes Henrik: “Redeg
Page 479 and 480:
se. Ledelse og styring i den selvst
Page 481 and 482:
for the insane: to which are added
Page 483 and 484:
— “Philippe Pinel, pere: Deux g
Page 485:
— Af mit Livs og min Tids Histori
Page 488:
og Forbindelsessystemet. Tiden: hel
Page 491 and 492:
19. Thomas Lyse Hansen Six Essays o
Page 493 and 494:
30. Ole Hinz Den effektive forandri
Page 495 and 496:
11. Christian Moldt-Jørgensen Fra
Page 497 and 498:
12. Claus Bajlum Essays on Credit R
Page 499 and 500:
24. Christian Scheuer Employers mee
Page 501 and 502:
36. Annegrete Juul Nielsen Travelin
Page 503 and 504:
9. Thomas Frandsen Managing Modular
Page 505 and 506:
8. Robert W. D. Veitch Access Decis
show all

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?