BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

stande der i kontrast til de teoretiske principielt lod sig omsætte i “praktisk”
handling, heriblandt begær, attrå og ønske, drift og tilbøjelighed, stræben, lidenskab
og tilskyndelse, samt forskellige grader af frihed. 1 Som elementer i følelseslivet,
det psykologiske fakultet som blev det væsentlige for som stemningsmæssiggørelse
af melankolien som Dalhoff og de samtidige psykopatologer
begyndte at gøre gældende, fremhævede de nævnte fakultetspsykologiske
forfattere mere eller mindre konkrete emotionelle sindsbevægelser som vrede,
savn, kedsomhed, glæde og sorg, lede, frygtsomhed, skam og skyld, kærlighed,
uro og had. 2
Men hvor tænkningens og viljens domæne kunne karakteriseres henholdsvis
som teoretiske og praktiske sindstilstande — for så vidt som til eksempel en
»Begiering« eller en »legemlig Udviklingsdrivt« netop kunne optræde og karakteriseres
som psykiske tilstande der rettede sig imod det principielt ladsiggørlige,
imens såvel »Forestillingen« som »Associationen« eller »Slutningen«
både kunne være og bestemmes som enten sande eller falske repræsentationsdannelser
—, blev følelseslivet kendetegnet ved et tredje skelnemærke der hos
Kant og de mange der fulgte ham bestemtes ved hjælp af de overordnede modpoler
lyst og ulyst, hvilke igen skulle kunne gøre sig gældende sanseligt og erfaringsmæssigt.
»Forunøyelse [Vergnügen]«, hed det i den danske oversættelse
af Antropologiens indledende skildring af følelsens fakultet, »er en Lyst [Lust]
igiennem Sandserne, og det som forlyster disse kaldes behageligt [angenehm].
Smerte [Schmerz] er en igiennem Sandsernes følt Ulyst [Unlust], og
det som frembringer denne er ubehageligt [unangenehm]«. 1
For en bredere historisk betragtning gjorde sig med denne psykologiske modeldannelse
en række centrale tendenser gældende der ikke alene havde betyd-
1 Cf. J.P. MYNSTER: Grundrids af den almindelige Psychologie (1830), pp. 103-25. P. E. MÜLLER:
Dansk Synonymik (1.udg., 1829). F. C. Sibbern: Psychologie (1856), kap. ##, pp. ##. Om det “teoretiske”
og det “praktiske”: se H. HØFFDING: Psykologi (1882): »Følelseselementernes Selvstændighed
overfor de andre Bevidsthedselementer viser sig i, at selv om der ikke skulde gives nogen Tilstand, der
kunde siges at være blot Følelse uden Erkendelse og Villie, saa er Følelsen dog ikke med Nødvendighed
bunden til noget bestemt teoretisk [Erkendelses-] eller praktisk [Viljes-]Forhold« (p. 105).
2 Cf. J.P. Mynster: Grundrids af den almindelige Psychologie (1830); P. E. Müller: Dansk Synonymik
(1.udg., 1829); F. C. Sibbern: Psychologie (1856).
1 Fra C.C. Pfluegs oversættelse af I. Kant: Anthropologie udi pragmatisk Hensigt (1802), §71, p.
263.
712