BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

mere nøjagtige forudsætninger for imidlertid til at pege på en særlig form for
afsindighed eller en særlig anpart i den samlede mængde af afsindige. Hvor den
udvidelse af en mere kompletterende problematisering af afsindigheden som
hørte til det epidemiologiske arbejde kom til at indebære en fordring der så en
lige så naturlig relation imellem afsindigheden og anstalten som den så imellem
befolkningen og de afsindige, var den afsindighed der helst skulle bringes i
forbindelse med helbredelsesanstalten ikke samfundets samlede sum af afsindighed.
Samtidig med den privilegerede andel af afsindigheden som skulle
knyttes til anstalten var lige så naturligt eksisterende eller selvfølgeligt tilstedeværende
i samfundslegemet som afsindigheden i almindelighed, var den afsindighedsudfordring
som Hübertz i særdeleshed rettede opmærksomheden imod
som et problem der måtte mødes med en respons netop særtegnet af både en
tidslighed og en stedslighed der ikke gjorde sig gældende i de tidligere problematiseringsformationer.
Den afsindighed som Hübertz gav sit privilegium var ikke en der hørte
hjemme i det abstrakte sted udenfor tid og rum hvorfra den naturhistoriske
problematisering havde identificeret de naturlige galskabssygdomme i kraft af
deres identificerende og differentierende kendetegn, uden anden nævneværdig
reference til sygdommes patienter end at de repræsenterede den partikulære
tilsynekomst for de almene sygdomsbegreber. 1 Men epidemiologiens særligt
privilegerede afsindighed var heller ikke den der fandt sit særdeles konkrete
sted i de juridiske sammenhænge hvor den enkelte afsindige allerede på forhånd
var trådt frem som et punktuelt problem for den orden der hørte til lovgivningen
eller den offentlige sikkerhed. 2 Den andel af afsindigheden som
Hübertz beskikkede som den særligt betydningsfulde var derimod den der i
numerisk forstand, men også hensyn til allerede akkumuleret viden angående
årsagssammenhænge, tilstødende komplikationer, aldersfordeling, debutalder,
religionsbekendelse, fødestand og livsstilling, allerede havde en konkret geografisk
lokalisering i et på forhånd defineret distrikt indenfor landets grænser.
Men i kombination med denne stedslige konkretisering var det emne som
Hübertz’ epidemiologiske problematisering i tidslig henseende især rettede sig
1 Se KAP. 2, §§7-8.
2 Se KAP. 4.
461