BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

oprindelig er akut, og som altsaa fra Begyndelsen har hørt hjemme i den førstnævnte
Klasse, tilsidst gaa over i den anden, hvis han ikke kommer sig eller
dør, forinden hans Sygdom bliver kronisk«. 1
Efter at have leveret det der skulle vise sig at blive afsættelsesdekretet, ikke
for melankolien og manien som klassifikatoriske sygdomskategorier, men for
en nomenklatur der i ethvert sygdomstilfælde ville have kalkeret prognosen
efter behandlingsresultatet, vendte Selmer sig i anden omgang imod en anden
misforståelse der netop angik disse to sygdomme. »Prof. Steenberg betegner
mine Bemærkninger om den Betragtning, der har ladet Forslagsstillerne forkaste
Manien og Melankolien som Underafdelinger af den akute Sindssygdom,
som et “Batteri af groft Skyts”. Da man ikke skal kunne paavise Grovheder i
min Kritik, hvad denne Betegnelse næsten kunde vække Formodning om, kan
jeg deri kun se et Udtryk for den uvilkaarlige Følelse af, at mine Argumenter
have haft en temmelig betydelig Vægt. Dette har det været mig ret tilfredsstillende
at se, og det er mig kært, at “den Masse Ubehagelighed,” Prof. Steenberg
beklager sig over, at Forslaget i denne Anledning har maattet høre, synes
at have faaet en Modvægt i hans “ubeskrivelige” Glæde over min Indrømmelse,
at de maniakalske og melankolske Former, som væsentlig fremgaaende af Gemytslivets
Liden, ogsaa ere at henføre under én Hovedgruppe. Kun maa jeg
med Hensyn hertil gøre opmærksom paa, at, naar jeg betragter Manien og Melankolien
som henhørende til samme Hovedgruppe, fordi de bægge med al deres
Forskellighed væsentlig ere Gemytslidelser, saa er dette noget ganske Andet
end at slaa en Streg over dem bægge, hvilket er det, jeg har dadlet Prof. Steenberg
for at have gjort«. »Rigtignok erfarer man nu«, sluttede Selmer sin kritik
af antikritikken, »at Manien og Melankolien ere forbigaaede, fordi Forslaget
kun gaar ud paa “at give en naturlig, praktisk Nomenklatur” til Anvendelse i
Aarsberetningerne: havde der skullet skrives “en fuldt udviklet psykiatrisk Diagnostik”,
vare de ogsaa blevne medtagne. Men det er ikke let at forstaa, hvorfor
Manien og Melankolien som Underafdelinger af den akute Sindssygdom
kun maa høre hjemme i en fuldt udviklet Diagnostik, medens Forryktheden og
1 H. SELMER: “Om Sindssygdommenes Inddeling (i Anledning af Prof. Steenbergs Antikritik)”,
Ugeskrift for Læger, 3. Rk. XV. Bd (1873): 331-39; pp. 334-35. Selmer citerer V. STEENBERG: “Om
Sindssygdommenes Inddeling” (1873), pp. 182-83, 184, 185, 214.
683